Sygdomsramt - hvad gør vi med maden???

Tænk sig, vi er alle fire lagt ned af en ondsindet forkølelsesvirus og venter i skrivende stund på resultat af test. 

På dage som disse er det super svært for vores vedkommende at få noget nærende indenbords, som kan hjælpe kroppen på højkant igen. Børnene lever at ristet toast, salte chips og saftevand i rå mængder og vi voksne klare os med lidt forskelligt og let tilgængeligt. Min mand foretrækker varme drikke og supper og jeg selv går i den helt anden grøft og har brug for syre, is og generelt kolde sager.

I aften består aftensmaden for mit vedkommende ganske enkelt af kold vandmelon og cola zero.

Normalt drikker jeg ikke sodavand, når jeg er forkølet, fordi det får en mærkelig smag eller også er det eneste jeg kan smage bruset og where's the fun in that??? Så det plejer at være straight up æblejuice på koncentrat (jo mere sur, jo bedre) men vi var løbet tør...

Min mand har varmet sig noget hyldebærsuppe (heldigt at Mou stadig laver det på frost!) og børnene har fået ristet brød med smør, flæskesvær og en chokoladekiks... Det lyder bare overhovedet ikke særlig sundt eller velnærende, men vi er SÅ meget i overlevelsesmode lige nu, så det handler bare om, at de får noget mad i maven, som de kan spise...

Hvis jeg kan mande mig selv op til det her til aften, skal jeg også lige have lavet vores sædvanlige ingefærshot - det nemmeste shot i verden og det smager SÅ meget bedre end det du kan købe præfabrikeret til skyhøje priser...

Alt du har brug for er citroner, ingefær og honning. Det skal ikke koges, men bare blandes sammen i forholdet saften fra 1 citron, saften fra en 2 cm stump ingefær (jeg presser saften ud i en hvidløgspresser) og en tsk. honning. rør rundt til honningen er opløst og server i to shotglas! Det er SÅ effektivt, men du skal passe på med at drikke for mange af dem på en dag - det kan godt gå i maven og lave uro... Derfor er det også kun de voksne, der får det herhjemme endnu...

Har i ritualer, præferencer og lignende, når sygdommen rammer hjemme hos jer? 

Del gerne - det kunne være vi andre blev inspireret til ny sygdomsplejende mad og drikke...

Aftensmad til den småtspisende - del 1

Aftensmaden plejer nu ikke være en udfordring for yngstebarnet her på matriklen. Medicinen er ude af kroppen til aftensmadstid og hun spiser ret varieret, så det er ofte det samme, som vi andre spiser, blot tilsat lidt ekstra gods, så hun rigtig kan få fyldt depoterne op. Her er et udsnit af hvad der har været på menuen på det seneste:

Nachos med ost og grønt tilbehør - hun spiser gerne flere portioner af nachos med ekstra ost!

Kyllingenuggets med pommes noissettes og bearnaise sauce (lavet på smør og tilsat lidt fløde) og med grønt tilbehør 

Hjertevafler - de er lavet på sødmælk og fløde og spises oftest med flormelis

Kyllingenugget med curly fries, ærter og bacon - hun endte med at spise seks stykker bacon i alt!

Pandekager - både almindelige og protein pandekager lavet på hytteost - her spises to almindelige og én proteinpandekage...

Derudover er det også tilladt at få dessert, når der er spist godt af aftensmaden - det består oftest af flødeis, men kan også være en riskiks, en TUC-kiks eller lignende.

Det går oftest bedst, at der er noget genkendelighed i maden, men der er aldrig sure miner over, at man skal smage på den nye mad og derefter kan man spise den kendte mad - sådan bevæger vi os langsomt frem.

Protein pandekager

Jeg vil gerne dele opskriften på mine go to pandekager, som jeg er helt vild med og yngstebarnet herhjemme er også rigtig glad for at spise dem. De er lavet på hytteost, æg og Fiber Husk (den gule) og så mætter de bare helt vildt! Du får en masse protein indenbords og nul stivelse - det vil sige, at blodsukkeret er stabilt i længere tid og mæthedsfornemmelsen er i top.

Jeg bager dem i "amerikansk pandekage" format, på en pande med fire stegeflader, så jeg kan bage fire ad gangen. Dejen bliver ret hurtig tyk og kan være lidt svær at fordele ud i panden, så jeg bruger en ekstra ske til hjælp. Jeg får i alt 12 pandekager ud af portionen.

Opskriften kommer fra Jane Faebers (også kendt som Madbanditten) kogebog MADGLAD, som i øvrigt er en skøn kogebog og varmt kan anbefales!

Protein pandekager

(10-12 stk.)

Du skal bruge:

4 æg

200g hytteost

1 spsk. FiberHusk (den gule)

lidt salt

smør eller kokosolie til at stege i (jeg bruger altid smør)

Blend hytteost og æg med en stavblender. Når du har en ensartet konsistens tilsættes FiberHusk og salt og der blendes igennem.

Varm stegepanden op, smelt smørret eller kokosolien på panden og steg pandekagerne på begge sider, til de er gyldenbrune.

Tip: vend først pandekagerne, når du kan se, at massen på toppen bliver lidt mere fast i det - så er de klar til at vende og du får ikke dej ud over det hele.

Bon appetit...

Forsigtig genopstart - Madmama i ny indpakning

Puhh... nu har jeg forsøgt at sparke denne blog i gang af flere omgange og det er som om, det ikke rigtig er lykkedes! Så er livet kommet i vejen og den ene måned har taget den anden og nu er vi i midten af 2021!

Bloggen har ligget stille meget længe og jeg kunne jo egentlig bare vælge, at lade den passe sig selv eller lukke den, men over de seneste måneder, har vi herhjemme været stillet over for udfordringer af ren madmæssig karakter og efter en hurtig rundtur på nettet for at søge inspiration og råd, stod jeg igen samme sted, som jeg gjorde for snart mange år siden, hvor jeg startede bloggen. Jeg manglede den gode inspiration og derfor tænker jeg, at der stadig er brug for en blog som denne. Derfor vil jeg gerne dele vores udfordringer i dette forum, hvor det måske kunne hjælpe og inspirere andre.

Jeg har opdateret introduktionssiden her på bloggen, så læs gerne med for den nyeste opdatering. Her kan i også læse, at den helt særlige årsag til, at jeg igen har fået blod på tanden med denne blog er, at efter vores yngste er startet på ADHD-medicin, kan hendes naturlige appetit ligge på et meget lille sted og hun har tabt sig så meget, at hendes BMI ligger under normalområdet. 

Heldigvis er hun ikke et barn med et snævert spisefelt, så vi prøver en del forskelligt med hende, men vi kommer lidt til kort i forhold til madpakken. Derfor bliver det også en af de nye kategorier samtidig med at jeg vil dele opskrifter med et både højt fedt- og protein-indhold. 

Men jeg vil også dele rejsen om at have et barn med er snævert spisefelt, som vores ældste har og de udfordringer der følger med at skulle prøve at udvide hans madhorisont.

Jeg håber i har lyst til at læse med fremadrettet og jeg håber på at kunne give jer en masse fod inspiration,  hvadenten i har småtspisende børn, børn med diagnoser eller bare har brug for noget nyt familiemad på bordet.

Kh MadMama 

Børn og slik - hvad tænker du?

Nu er jeg på ingen måde ekspert på området og skal hverken spille frelst eller bedrevidende. Når det handler om børn og sukker, lærte jeg allerede tidligt i mit moderskab, at det kan skabe næsten lige så meget røre som at tale om amning...

Jeg forsøgte at holde mine børns sukker indtag på et minimum og begrænsede det til, det der er naturligt i frugt og det fungerede rigtig godt. Lige indtil bedsteforældrene synes det var en god idé at introducere is, chokolade, vingummier og alle de ting, vi selv har fået som børn igennem 80'erne og 90'erne. Selvfølgelig forsøgte jeg stadig at holde den kørende på rosiner, hjemmelavet frugt is, mørk chokolade med højt kakaoindhold, æblechips og bananchips, men de fik jo smag for den forarbejdede sukker og når man først får det, så er det svært at stoppe igen. Sådan er det i hvert fald for mig.

Jeg ved at mange har slik-dage i weekenden (fredags- eller lørdagsslik) - det har vi også. Jeg prøver at gøre det til en lille del af et mellemmåltid, så børnene ikke udelukkende kører på forarbejdet sukker, ved at servere lidt frugt og grønt til, noget med lidt mere substans fx knækbrød eller en halv grovbolle og så hygge elementer som popcorn og lidt snold. Ovenstående giver et godt billede af hvordan vores lørdagsslik ser ud og børnene er vilde med det, så det fungere for os!

Vi har været heldige med, at ingen af børnene kan lide sodavand.Til gengæld ELSKER de juice/saft/smoothie på brik (hvor der er lige så meget sukker i som i sodavand) og om lørdagen får de så en brik juice til (det kan være Rynkeby solbær/ blandet saft, Capri Sun eller Innocent smoothie). Tidligere stod jeg ofte selv og lavede smoothies til dem, men i mange år har vi ikke haft en ordentlig blender og overskuddet var der bare ikke til at lade min umådeligt dårlige stavblender klare det. Så vi er overgået til den lette løsning, men en ny blender er kommet i hus, så lur mig om de der hjemmelavede smoothies ikke snart bliver aktuelle snart igen...

Hvad tænker du? Har køre i stram sukker politik derhjemme ligesom børnehaven anbefaler? Hvad har ændret sig fra børnene var små og til nu? Hvad er du selv vokset op med? Lad mig høre jeres input og lad os holde en sober debat!

Bananbrødkranse

Lige for tiden har jeg usandsynligt mange overmodne bananer, når vi kommer til slutningen af ugen. Den yngste er på frugtordningen i børnehaven og den ældste bryder sig ikke rigtig om have banan med i skolen - den bliver jo brun i madpakken...

Så står jeg der og skal finde på, hvad de så ellers kan bruges til de hersens bananer, for smide dem ud, ser jeg mig altså for god til!
Ofte ender det med at de ryger i en omgang bananpandekager, men når fryseren i forvejen bugner af bananpandekager, må der bare noget nyt til!

En dag, da jeg ledte efter madpakkeinspiration til Theresa i Sif Orellanas Spilopper og Stjerneskud, faldt jeg over en meget lige til opskrift på Elviras bananbrødkranse, som de så smukt er blevet navngivet. Ingen gær og ingen hævetid, hvilket gør, at hele molevitten er færdig på under 1 time!

Dejen er skøn at arbejde med og børnene kan sagtens selv være med til at lave dem.  Da Theresa så, at jeg ENDELIG var ved at bage igen, fandt hun sin skammel frem, vaskede hænder og ville gerne hjælpe med at rulle dejen til stænger og sno dem. Det var mega hyggeligt og så på en hverdag!

Resultatet blev 12 smukke brødkranse, som smager fortrinligt. Theresa var i hvert fald solgt og ville have dem med i børnehaven.

Til en anden gang vil jeg nok ikke bruge så overmodne bananer som mine var. Banansmagen var virkelig gennemtrængende, hvilket er godt, hvis man kan lide det. Men det kan også blive for meget af det gode. Elias og far var i hvert fald ikke fans...

Men nu til opskriften, som jeg har justeret en smule. Der står bl.a. i den oprindelige opskrift, at der skal bruges 400g hvedemel, men det synes jeg simpelthen virkede for voldsomt, så jeg brugte ca. 300g måske lidt mindre og det tog brødene bestemt ikke skade af. OBS: jeg æltede ved håndkraft.

12 bananbrødkranse
450g modne bananer
250g rugmel
250-300g hvedemel (prøv dig frem)
1 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. stødt kanel
1½ tsk. salt
1½ tsk. natron
1 dl surmælksprodukt (jeg brugte græsk yoghurt)

Mos bananerne i melet og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og del den op i 10-12 stykker. Rul hvert stykke ud til en lang slange i lidt mel, så den ikke hænger fast i bordet.
Bøj slangen på midten og sno dem rundet som en spiral. Saml enderne, så du har en krans. læg den færdige krans på en bageplade beklædt med bagepapir og bag kransene i ovnen i 12-15 minutter ved 225 grader til de er gyldne og der dufter af krydderkage i hele hytten.

OBS: da de ikke er bagt på gær, er de ikke nær så luftige og kan hurtigt blive noget bastande også når de er kolde eller har været i køleskabet.

Børn med i køkkenet...

Nogle dage kommer de af sig selv og kigger nysgerrigt med eller spørger om de ikke må være med og andre dage siger madlavningen dem bare ikke en dyt...

Det er vidst meget normalt... Sådan var det også, da jeg selv var barn...

Den yngste har større interesse end den ældste. Hun er et lige så stort madøre, som sin mor og vil meget gerne være med til at bage, røre i ting og hælde ting sammen.

For mig har det været vigtigt at gribe de dage, hvor hun har lyst til at deltage og hvor jeg har overskuddet til, at hun er med. Theresa fylder rigtig meget i køkkenet og nogle gange går det lige en tand for stærkt, så der ryger for meget mel i dejen, for meget mel ved siden af, væsken kommer alle andre steder hen end ned i skålen, der bliver taget en kæmpe bid af den endnu ikke rengjorte peberfrugt/agurk og så videre, og så videre... Det kræver tålmodighed at have et barn med i køkkenet og det kræver, at man kan vise dem, hvordan tingene kan gøres på en måde, der ikke får dem til at føle sig forkerte eller at de ikke kan gøre det rigtigt.

Så mit råd er, tag børnene med i køkkenet, når i begge er oplagte til det og lad børnene deltage i de ting, som er alders svarende. På det nederste billede herover er Theresa kun 3 år og hun fordeler glasur på hindbærsnitten og derefter kommer hun krymmel på. Hun følte sig som kongen af verden og vi havde begge en succesoplevelse ud af det.

Rigtig god fornøjelse!