Lige for tiden har jeg usandsynligt mange overmodne bananer, når vi kommer til slutningen af ugen. Den yngste er på frugtordningen i børnehaven og den ældste bryder sig ikke rigtig om have banan med i skolen - den bliver jo brun i madpakken...
Så står jeg der og skal finde på, hvad de så ellers kan bruges til de hersens bananer, for smide dem ud, ser jeg mig altså for god til!
Ofte ender det med at de ryger i en omgang bananpandekager, men når fryseren i forvejen bugner af bananpandekager, må der bare noget nyt til!
En dag, da jeg ledte efter madpakkeinspiration til Theresa i Sif Orellanas Spilopper og Stjerneskud, faldt jeg over en meget lige til opskrift på Elviras bananbrødkranse, som de så smukt er blevet navngivet. Ingen gær og ingen hævetid, hvilket gør, at hele molevitten er færdig på under 1 time!
Dejen er skøn at arbejde med og børnene kan sagtens selv være med til at lave dem. Da Theresa så, at jeg ENDELIG var ved at bage igen, fandt hun sin skammel frem, vaskede hænder og ville gerne hjælpe med at rulle dejen til stænger og sno dem. Det var mega hyggeligt og så på en hverdag!
Resultatet blev 12 smukke brødkranse, som smager fortrinligt. Theresa var i hvert fald solgt og ville have dem med i børnehaven.
Til en anden gang vil jeg nok ikke bruge så overmodne bananer som mine var. Banansmagen var virkelig gennemtrængende, hvilket er godt, hvis man kan lide det. Men det kan også blive for meget af det gode. Elias og far var i hvert fald ikke fans...
Men nu til opskriften, som jeg har justeret en smule. Der står bl.a. i den oprindelige opskrift, at der skal bruges 400g hvedemel, men det synes jeg simpelthen virkede for voldsomt, så jeg brugte ca. 300g måske lidt mindre og det tog brødene bestemt ikke skade af. OBS: jeg æltede ved håndkraft.
12 bananbrødkranse
450g modne bananer
250g rugmel
250-300g hvedemel (prøv dig frem)
1 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. stødt kanel
1½ tsk. salt
1½ tsk. natron
1 dl surmælksprodukt (jeg brugte græsk yoghurt)
Mos bananerne i melet og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og del den op i 10-12 stykker. Rul hvert stykke ud til en lang slange i lidt mel, så den ikke hænger fast i bordet.
Bøj slangen på midten og sno dem rundet som en spiral. Saml enderne, så du har en krans. læg den færdige krans på en bageplade beklædt med bagepapir og bag kransene i ovnen i 12-15 minutter ved 225 grader til de er gyldne og der dufter af krydderkage i hele hytten.
OBS: da de ikke er bagt på gær, er de ikke nær så luftige og kan hurtigt blive noget bastande også når de er kolde eller har været i køleskabet.
Viser opslag med etiketten børnemad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnemad. Vis alle opslag
lørdag den 16. februar 2019
torsdag den 14. februar 2019
Børn med i køkkenet...
Nogle dage kommer de af sig selv og kigger nysgerrigt med eller spørger om de ikke må være med og andre dage siger madlavningen dem bare ikke en dyt...
Det er vidst meget normalt... Sådan var det også, da jeg selv var barn...
Den yngste har større interesse end den ældste. Hun er et lige så stort madøre, som sin mor og vil meget gerne være med til at bage, røre i ting og hælde ting sammen.
For mig har det været vigtigt at gribe de dage, hvor hun har lyst til at deltage og hvor jeg har overskuddet til, at hun er med. Theresa fylder rigtig meget i køkkenet og nogle gange går det lige en tand for stærkt, så der ryger for meget mel i dejen, for meget mel ved siden af, væsken kommer alle andre steder hen end ned i skålen, der bliver taget en kæmpe bid af den endnu ikke rengjorte peberfrugt/agurk og så videre, og så videre... Det kræver tålmodighed at have et barn med i køkkenet og det kræver, at man kan vise dem, hvordan tingene kan gøres på en måde, der ikke får dem til at føle sig forkerte eller at de ikke kan gøre det rigtigt.
Så mit råd er, tag børnene med i køkkenet, når i begge er oplagte til det og lad børnene deltage i de ting, som er alders svarende. På det nederste billede herover er Theresa kun 3 år og hun fordeler glasur på hindbærsnitten og derefter kommer hun krymmel på. Hun følte sig som kongen af verden og vi havde begge en succesoplevelse ud af det.
Rigtig god fornøjelse!
Det er vidst meget normalt... Sådan var det også, da jeg selv var barn...
Den yngste har større interesse end den ældste. Hun er et lige så stort madøre, som sin mor og vil meget gerne være med til at bage, røre i ting og hælde ting sammen.
For mig har det været vigtigt at gribe de dage, hvor hun har lyst til at deltage og hvor jeg har overskuddet til, at hun er med. Theresa fylder rigtig meget i køkkenet og nogle gange går det lige en tand for stærkt, så der ryger for meget mel i dejen, for meget mel ved siden af, væsken kommer alle andre steder hen end ned i skålen, der bliver taget en kæmpe bid af den endnu ikke rengjorte peberfrugt/agurk og så videre, og så videre... Det kræver tålmodighed at have et barn med i køkkenet og det kræver, at man kan vise dem, hvordan tingene kan gøres på en måde, der ikke får dem til at føle sig forkerte eller at de ikke kan gøre det rigtigt.
Så mit råd er, tag børnene med i køkkenet, når i begge er oplagte til det og lad børnene deltage i de ting, som er alders svarende. På det nederste billede herover er Theresa kun 3 år og hun fordeler glasur på hindbærsnitten og derefter kommer hun krymmel på. Hun følte sig som kongen af verden og vi havde begge en succesoplevelse ud af det.
Rigtig god fornøjelse!
tirsdag den 12. februar 2019
Madpakke til børnehavebarn
Da Theresa skiftede børnehave sidste sommer, skulle hun for første gang til at have madpakke med. Der var madordning i den gamle børnehave og det var vi forældre svært tilfredse med. Efter sommerferien blev det så til en ekstra madpakke, der skulle laves og da Theresa spiser langt mere varieret end Elias, glædede jeg mig lidt til, at kunne pifte det lidt op...
Det viste sig dog ret hurtigt, at Theresa også har sine præferencer, når det kommer til madpakken. Makrel i tomat og hjemmelavet mayo (de små bøtter) er fast inventar hver dag og dertilhørende rugbrødsmadder. Derudover er der en grinebidder fra Castus (vi droppede frugtstængerne til fordel for dem med grøntsager i og børnene klager ikke!) lidt lækre grøntsager i form af gulerodsstænger, agurkeskiver, små tomater og indimellem også lidt bær, når de er i sæson. Da de får frugt og eftermiddagsboller i børnehaven har hun kun brug for formiddagsmad og frokost.
Som i kan se, er der i madpakken her sneget sig et pølsehorn i - det er ikke et hit med sådan en helt kold og næsten hård sag, så det har hun frabedt sig. Men nu er hun begyndt at spørge efter pizza til madpakken og da vi ikke rigtig spiser den traditionelle form for pizza herhjemme, har jeg tænkt, at vi skal forsøge os med at bage pizzasnegle i vinterferien, så vi kan finde ud af om det er noget hun bryder sig om til madpakken.
Theresa begynder i skole efter sommerferien. Vi har fået at vide, at hun der skal have tre separate madpakker med. Én til formiddag, én til frokost og én til eftermiddag. De skal lægges tre forskellige steder hen og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Så der vil helt klart komme mere om madpakker her på bloggen også.
Hvis du kunne tænke dig endnu mere madpakkeinspiration, skulle du kigge forbi: sundemadpakker.dk. Her har jeg fået rigtig mange gode tips og lækre opskrifter. Anbefalingen er på ingen måde sponsoreret eller opfordret, det er såmænd bare lidt link-love fra én blogger til en anden...
søndag den 10. februar 2019
Hjemmelavet banan youghurt - med mindre sukker
Enkelt, rent og meget nemt at gå til.
Sådan vil jeg beskrive denne opskrift og faktisk, så er jeg ikke ophavsmanden til den. Det er derimod min 5-årige datter, som gerne ville have yoghurt en dag, hvor vi ikke havde frugt yoghurt hjemme.
Så hev hun min græske yoghurt ud af køleskabet, fandt en banan og vanillesukker som hun stillede på bordet og så skulle vi lave yoghurt til hende.
Det er det nemmeste i verden! Du moser 1 banan, tilsætter nogle skefulde græsk yoghurt og smager til med vanillesukker.
Og sådan gik det til, at Theresa fik lavet sin helt egen yoghurt! Du kan sagtens bruge hindbær eller jordbær også. Her er det dog nemmest at have kogt dem ud til en grød og kølet det af forinden. Om sommeren kan det også med fordel bruges som hjemmelavede is. Bare fyld den færdige blanding i isforme og stik dem i fryseren nogle timer og voila - lækre, mættende og lidt sundere is.
Bon appetit!
Sådan vil jeg beskrive denne opskrift og faktisk, så er jeg ikke ophavsmanden til den. Det er derimod min 5-årige datter, som gerne ville have yoghurt en dag, hvor vi ikke havde frugt yoghurt hjemme.
Så hev hun min græske yoghurt ud af køleskabet, fandt en banan og vanillesukker som hun stillede på bordet og så skulle vi lave yoghurt til hende.
Det er det nemmeste i verden! Du moser 1 banan, tilsætter nogle skefulde græsk yoghurt og smager til med vanillesukker.
Og sådan gik det til, at Theresa fik lavet sin helt egen yoghurt! Du kan sagtens bruge hindbær eller jordbær også. Her er det dog nemmest at have kogt dem ud til en grød og kølet det af forinden. Om sommeren kan det også med fordel bruges som hjemmelavede is. Bare fyld den færdige blanding i isforme og stik dem i fryseren nogle timer og voila - lækre, mættende og lidt sundere is.
Bon appetit!
mandag den 16. oktober 2017
Når-far-ikke-er-hjemme aftensmad
Hjemme hos os, er der opstået en lille hyggelig tradition omkring aftensmaden, når far ikke er hjemme. Det har ærligt talt været lidt af en udfordring, fordi mine børn ikke gider spise pizza eller burger eller andre former for gængse børnefavoritter, men vi er kommet så langt, at Elias faktisk godt kan og nyder at spise pandekager i forskellige afskygninger...
Hvad er din foretrukne pandekage og gider dine børn at spise dem?
Det eksperimentere jeg så meget at lave i stor stil og favoritterne ud over den klassiske pandekage er;
Hvad er din foretrukne pandekage og gider dine børn at spise dem?
lørdag den 22. juli 2017
Inspiration - tallerken til en 2½-årig
Forleden faldt jeg over nogle billeder jeg har haft liggende siden 2016 af tallerkener fyldt med lækker mad til Theresa, der dengang var omkring 2½ år. Noget af det, vil sagtens kunne serveres for en på 1½-2 år Alle tallerkener indeholder elementer, som vi har fået i vores aftensmad eller frokost og ofte var hun selv med til at vælge, hvad der skulle på tallerkenen.
Aftenens menu stod på boller i karry, men dengang var hun hverken vild med ris eller karrysovs, så det blev til denne sammensætning i stedet.
Risret med kebabkød, pasta, kyllingepålæg og bær
Kyllingepålæg, majs og ærter, en rugbrød med smør og de elskede edamame bønner
Skinke i tern, gulerodspasta, tomater og en lille snack af rosiner og nødder
(her var Theresa 3 år. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger og passer på med nødder til de små!)
Pastagryde med oksekød, majs og peberfrugt
Pastasalat med agurk. peberfrugt og kyllingekød
Varmrøget laks, cherrytomater, pastaskruer og dampet broccoli
I dag er det mig en gåde, hvorfor hun så tit fik pasta, for det gider hun bare slet ikke spise i dag. Nææ hun er en rigtig bondepige og slægter sin bedstefar på, for hun vil helst have sine kartofler og sovs!
Håber i kunne finde en smule inspiration herfra...
onsdag den 5. november 2014
Den sunde madpakke (eller hvordan man giver en husmoder (m/k) dårlig samvittighed!)
En veninde postede forleden et billede på Instagram fra et møde i hendes søns børnehaven med ovenstående tekst og det fik mig virkelig til at nikke genkendende, men det satte også nogle tanker i gang...
Elias er børnehavebarn og har været det siden marts. Han er autist, hvilket kom til udtryk for alvor, da han rundede de ca. 17 måneder. Hans udvikling stagnerede og hans spisevaner ændrede sig drastisk. Elias gik fra at spise næsten alt, hvad vi satte foran ham (faktisk var der kun 3 ting, han ikke kunne lide: agurk, kogt pasta og ris uden sovs) til kun at ville spise meget begrænsede ting.
I dag spiser han stort set ikke varm mad og ingen kød, han er snack-spiser (som i små portioner af ting, der er nemme at snacke, fx rosiner, mandler og lign.) og så har han også en forkærlighed for bestemte søde sager og alt hvad der har et nogenlunde højt indhold af salt (fx chips og pomfritter). Derfor var det min store frygt, at han skulle til at have madpakke med til dagen, fordi han netop er så selektiv. Så jeg har lagt rigtig meget i at lave madpakke til ham hver dag og sørget for, at der i hvert fald er noget i, som jeg vidste han vil spise, noget som måske bliver spist og elementer, som jeg putter i, for at vænne ham til flere/nye madvarer.
Vi købte en super lækker madkasse fra Sistema:
Elias får 1-1½ skive bondebrød/gulerodsrugbrød med remoulade, spegepølse og leverpostej.
I frugt og grønt delen af madkassen ligger der gerne et stykke frugt (æble, pære, banan, vindruer) 5 skiver agurk, 1 lille tomat eller 1 lille gulerod. Nogle gange kan jeg godt prøve ny frugt eller grønt af som fx nektarin, clementin, appelsin, rå blomkål eller lignende, men jeg ved også, at jeg skal passe på med at putte for meget nyt i, for det kan forstyrre for meget og gøre, at han spiser mindre end han plejer.
I det sidste rum lægger jeg en lille papirmuffinform i bunden og putter 8-10 rosiner og 5 mandler i. Nogle gange prøver jeg med andre nødder eller anden tørret frugt, men her skal jeg igen være varsom, for han nyder denne snack mere end noget andet, får jeg at vide fra vores primær pædagog. Ved siden af muffinformen lægger jeg en halv bolle/wasa crisp/knækbrød eller lignende. Så kommer der et stykke mellemlægspapir over og ovenpå lægges endnu en lille snack i form af rugkanter enten med sourcream & onion eller med tomat.
Så er der frugtposen til eftermiddagsmaden. Elias er ikke god til at spise noget tidligt på eftermiddagen. Han vil ofte først have eftermiddagssnack, når han hentes fra børnehaven. Men han få en pose med i tilfælde af, at han nu skulle være sulten. I posen kommer der et stykke knækbrød eller en halv bolle og et stykke frisk frugt eller tørrede æblechips eller en halv frugtstang.
Jeg synes jo ikke, at det er en vildt sund madpakke, når den både indeholder hvidt brød, remoulade, spegepølse og rugkanter. Dog har Elias en næsten tom madkasse med hjem hver dag. Det fik mig så yderligere til at tænke - mon jeg er en af den slags mødre, som er med til at give andre mødre/fædre dårlig samvittighed over de der madpakker???
Det er ikke alle der kender til vores situation i børnehaven og hvis deres børn så kommer hjem og fortæller at Elias havde sådan og sådan med i madpakken i dag, så tænker de måske, at vi har enorme mængder af Louisa-Lorang/Sif-Orellana overskud om aftenen til at præstere sådan en madpakke.
Der kan jeg lige så godt være ærlig og sige, at det slet ikke er tilfældet! Jeg er træt med træt på af den madpakke, men jeg ved, at hvis jeg sender ham af sted med mindre eller noget der er væsentlig anderledes end det plejer, så går han i baglås og spiser bare ikke! Så jeg gør bare hvad der fungerer for os herhjemme og misunder de, der kan sende deres børn af sted med en hurtig smurt madpakke med alverdens pålæg og lækkert frugt og grønt!
Jeg synes det er synd, at vi skal gå og give hinanden dårlig samvittighed over sådan noget. Der er selvfølgelig børnehavens madpolitik at tage højde for, hvilket jeg har følt mig lidt ramt af til tider, men heldigvis er der, i vores børnehave også plads til mangfoldighed og det er jeg taknemmelig for. Der er plads til alle slags mad, både med og uden sukker, med og uden brød og mad til de, som spiser efter anden religiøs overbevisning og det kan kun lade sig gøre, fordi vi stadig selv får lov til at sørge for vores børns madpakker.
I stedet for at få dårlig samvittighed over madpakken, så kunne vi jo tage inspiration i andre børns madpakkeindhold og så prøve os lidt frem, som det fungerer hjemme hos os selv. Vi kunne tage børnene med ud og smøre madpakken (selvom det så tager længere tid) lade dem bestemme, hvad der skal på én mad, hvilken grøntsag og hvilket stykke frugt de godt kunne tænke sig. Så får de medindflydelse og vi kan stadig bestemme noget af det i madpakken, så det bliver varieret. Det er ikke altid overskuddet er til det og herhjemme fungerer den løsning slet ikke endnu pga. Elias' autisme, men vi træner det til frokosttid i weekenderne, hvor tiden er til det.
Herhjemme har vi lært at holde os til DDV (det der virker). Vi lytter til Elias og respekterer hans behov - så hvad er der galt i, at vi allesammen gør det i forhold til vores børn?
Elias er børnehavebarn og har været det siden marts. Han er autist, hvilket kom til udtryk for alvor, da han rundede de ca. 17 måneder. Hans udvikling stagnerede og hans spisevaner ændrede sig drastisk. Elias gik fra at spise næsten alt, hvad vi satte foran ham (faktisk var der kun 3 ting, han ikke kunne lide: agurk, kogt pasta og ris uden sovs) til kun at ville spise meget begrænsede ting.
I dag spiser han stort set ikke varm mad og ingen kød, han er snack-spiser (som i små portioner af ting, der er nemme at snacke, fx rosiner, mandler og lign.) og så har han også en forkærlighed for bestemte søde sager og alt hvad der har et nogenlunde højt indhold af salt (fx chips og pomfritter). Derfor var det min store frygt, at han skulle til at have madpakke med til dagen, fordi han netop er så selektiv. Så jeg har lagt rigtig meget i at lave madpakke til ham hver dag og sørget for, at der i hvert fald er noget i, som jeg vidste han vil spise, noget som måske bliver spist og elementer, som jeg putter i, for at vænne ham til flere/nye madvarer.
Vi købte en super lækker madkasse fra Sistema:
![]() |
| Billede lånt hos Babygear.dk |
Samme model, bare i limegrøn og jeg må sige, at den var et godt køb for os!
Elias får 1-1½ skive bondebrød/gulerodsrugbrød med remoulade, spegepølse og leverpostej.
I frugt og grønt delen af madkassen ligger der gerne et stykke frugt (æble, pære, banan, vindruer) 5 skiver agurk, 1 lille tomat eller 1 lille gulerod. Nogle gange kan jeg godt prøve ny frugt eller grønt af som fx nektarin, clementin, appelsin, rå blomkål eller lignende, men jeg ved også, at jeg skal passe på med at putte for meget nyt i, for det kan forstyrre for meget og gøre, at han spiser mindre end han plejer.
I det sidste rum lægger jeg en lille papirmuffinform i bunden og putter 8-10 rosiner og 5 mandler i. Nogle gange prøver jeg med andre nødder eller anden tørret frugt, men her skal jeg igen være varsom, for han nyder denne snack mere end noget andet, får jeg at vide fra vores primær pædagog. Ved siden af muffinformen lægger jeg en halv bolle/wasa crisp/knækbrød eller lignende. Så kommer der et stykke mellemlægspapir over og ovenpå lægges endnu en lille snack i form af rugkanter enten med sourcream & onion eller med tomat.
Så er der frugtposen til eftermiddagsmaden. Elias er ikke god til at spise noget tidligt på eftermiddagen. Han vil ofte først have eftermiddagssnack, når han hentes fra børnehaven. Men han få en pose med i tilfælde af, at han nu skulle være sulten. I posen kommer der et stykke knækbrød eller en halv bolle og et stykke frisk frugt eller tørrede æblechips eller en halv frugtstang.
Jeg synes jo ikke, at det er en vildt sund madpakke, når den både indeholder hvidt brød, remoulade, spegepølse og rugkanter. Dog har Elias en næsten tom madkasse med hjem hver dag. Det fik mig så yderligere til at tænke - mon jeg er en af den slags mødre, som er med til at give andre mødre/fædre dårlig samvittighed over de der madpakker???
Det er ikke alle der kender til vores situation i børnehaven og hvis deres børn så kommer hjem og fortæller at Elias havde sådan og sådan med i madpakken i dag, så tænker de måske, at vi har enorme mængder af Louisa-Lorang/Sif-Orellana overskud om aftenen til at præstere sådan en madpakke.
Der kan jeg lige så godt være ærlig og sige, at det slet ikke er tilfældet! Jeg er træt med træt på af den madpakke, men jeg ved, at hvis jeg sender ham af sted med mindre eller noget der er væsentlig anderledes end det plejer, så går han i baglås og spiser bare ikke! Så jeg gør bare hvad der fungerer for os herhjemme og misunder de, der kan sende deres børn af sted med en hurtig smurt madpakke med alverdens pålæg og lækkert frugt og grønt!
Jeg synes det er synd, at vi skal gå og give hinanden dårlig samvittighed over sådan noget. Der er selvfølgelig børnehavens madpolitik at tage højde for, hvilket jeg har følt mig lidt ramt af til tider, men heldigvis er der, i vores børnehave også plads til mangfoldighed og det er jeg taknemmelig for. Der er plads til alle slags mad, både med og uden sukker, med og uden brød og mad til de, som spiser efter anden religiøs overbevisning og det kan kun lade sig gøre, fordi vi stadig selv får lov til at sørge for vores børns madpakker.
I stedet for at få dårlig samvittighed over madpakken, så kunne vi jo tage inspiration i andre børns madpakkeindhold og så prøve os lidt frem, som det fungerer hjemme hos os selv. Vi kunne tage børnene med ud og smøre madpakken (selvom det så tager længere tid) lade dem bestemme, hvad der skal på én mad, hvilken grøntsag og hvilket stykke frugt de godt kunne tænke sig. Så får de medindflydelse og vi kan stadig bestemme noget af det i madpakken, så det bliver varieret. Det er ikke altid overskuddet er til det og herhjemme fungerer den løsning slet ikke endnu pga. Elias' autisme, men vi træner det til frokosttid i weekenderne, hvor tiden er til det.
Herhjemme har vi lært at holde os til DDV (det der virker). Vi lytter til Elias og respekterer hans behov - så hvad er der galt i, at vi allesammen gør det i forhold til vores børn?
lørdag den 19. juli 2014
Kom kræsenhed til livs...
For med tålmodighed og kærlighed kan børn lære at spise varieret... Vi skal have familierne tilbage til kødgryderne også selvom en travl hverdag indbyder til lettere løsninger.
Sådan lyder det fra forfatterne bag den nye kogebog Ønskebørns ynglingsretter - kys kræsenheden farvel.
Bogen giver konkrete anvisninger på hvordan man sammen får sat fokus på indkøb, madlavning og hygge på den gode måde og derved kommer mange af de uvaner, der ofte er omkring børns madvaner, til livs.
Forfatterne bag denne bog er Betina Hundebøll og Charlotte Thorhauge som begge er uddannet sygeplejersker og er mødre til hver deres ønskebørn, hvorfra inspirationen til kogebogen kom.
Jeg har været så heldig at have fået lov til at anmelde Ønskebørns ynglingsretter - kys kræsenheden farvel og samtidig udlodde et eksemplar til en heldig læser, så følg med på bloggen. Der sker noget inden længe.
Etiketter:
anmeldelse,
børnemad,
kogebog
Abonner på:
Opslag (Atom)
























