Efteråret har været travlt herhjemme. Endog så travlt, at jeg slet ikke har haft tid til at få skrevet om eller afholdt den give away jeg har haft liggende længe på denne lækre kogebog for børn og voksne:
Nu hvor jeg endelig har oplevet hvad det vil sige, at være travl børnefamilie, så synes jeg ofte, at tiden til at tænke kreativt med mad er knap og jeg ender derfor ofte med de samme kendte retter om og om igen. Jeg har været lettere idéforladt omkring hvordan jeg kan pifte min hverdagsmad op, så den er sundere og har endnu større energiudbytte i sig både for min egen men så sandelig også for børnenes skyld.
Da jeg for snart mange måneder siden fik muligheden for at få denne bog hjem og udforske, var det med lidt blandede fornemmelser, for det med kræsenhed er jo relativt og jeg synes selv, at jeg har forsøgt at give begge mine børn gode madvaner. Jeg var dog villig til at give det et forsøg, da min ældste altid har været MEGET selektiv med sin mad og vi aldrig har kendt årsagen til dette. Han spiste ALT (bortset fra agurk?) da han var mindre, men så pludselig fik det hele en ende og han spiste få udvalgte madvarer... Noget af det er brød i næsten alle afskygninger, så jeg skimmede da også bogen igennem for opskrifter på brød og der var skam nogle rigtig gode nogle at komme efter...
Så det første jeg afprøvede blev pitabrød
og mine kom til at se sådan ud:
Alt hvad jeg kan sige er, at de i hvert fald er et sikkert hit herhjemme både hos store og små, så det er bestemt ikke sidste gang, de skal på menuen! Opskriften følger så snart, der er hul i kalenderen til det...
Bogen er så fantastisk opdelt, at der er opskrifter til de dage, hvor det skal gå hurtigt med at få maden på bordet og til de dage, hvor vi godt kan tage os lidt længere tid om maden. Det synes jeg personligt er rigtig dejligt. Derudover er der også fine illustrationer og en masse tips og tricks og facts omkring børn, mad og kræsenhed. Alt i alt er det en super fin og lærerig bog og nu spørger du sikkert: "virker det så og hvad med din ældstes madvaner?"
Det er en helt anden historie - den yngste kan vi jo få til at spise alt hvad vi sætter foran hende. Elias er en helt anden boldgade. Bare halvanden måned efter jeg modtog bogen til anmeldelse fik Elias diagnosen
Autisme Spektrum Forstyrrelse Infantil Autisme. Elias' autisme forekommer kun i mild grad og det er faktisk ikke til at se på ham, at han er autist medmindre du ved det, hvilket giver anledning til nogle helt andre problematikker.
Elias' selektive spisevaner hænger dog uløseligt sammen med hans autisme og jeg kan kun forsøge at ændre det lidt efter lidt. Han har selvfølgelig stor præference for søde sager (hvilket også betyder problemer med tænderne), så der holder vi meget igen og forsøger med de sundere alternativer og her er denne bog altså en gave! Jeg får gode idéer til Elias' mad bare ved at kigge på disse opskrifter og læse de gode facts, tips og tricks. Elias er nu ved at blive så tryg og har udviklet sig så meget, at han tør vove sig ud i at smage på nye (eller kendte, men aldrig smagte) madvarer og det GLÆDER mig! Det der er udfordringen her er, at jeg aldrig ved om det er konsistensen, farven, udseendet eller en helt fjerde ting, der tricker, at han ikke har lyst til at smage eller spise det. Men den anden dag smagte han på en cherrytomat og jeg var ekstatisk! Han brød sig dog ikke om den i første omgang, men nu har han prøvet det og jeg forsøger så at give ham muligheden for at smage det igen med jævne mellemrum.
Om ikke så længe vil det så være muligt at vinde et eksemplar af denne herlige udgivelse her på bloggen, så kig herind snart igen og læs med...
