Viser opslag med etiketten blog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blog. Vis alle opslag

mandag den 30. oktober 2017

Fra begyndelsen og til nu...

Jeg startede bloggen her for 7 år siden, fordi jeg synes, der var et hul i blogland i forhold til inspiration til babymad, som ingen andre dækkede på daværende tidspunkt. Jeg brugte rigtig meget tid på at bekymre mig om min søns indtag af mad (hvilket jeg havde gjort fra han var spæd og ikke kunne amme) og jeg ville rigtig gerne dele det med nogen. Heldigvis var der rigtig god respons på de emner, jeg berørte og de opskrifter, jeg lagde op, men jeg gik i stå og i dag er der desværre ikke meget aktivitet her på bloggen.


"Velkommen på min blog MadMama - en blog der er dedikeret til mad for babyer og børn...Denne blog udspringer af, at jeg selv for nu snart 6 måneder siden havde en baby, som skulle starte på introduktion til fast føde og jeg havde ingen idé om, hvad man kunne give sin baby af forskellige slags mos og grød osv... Derfor er denne blog dedikeret til alle de mødre, som står i samme situation som jeg gjorde, men også til jer, som gerne vil have lidt inspiration til jeres babys og børns mad i hverdagen...Herhjemme er vi nu kommet dertil hvor baby spiser det samme som vi gør og dermed bliver introduceret til mange forskellige smagsindtryk. Jeg vil berette om hvad vores søn siger til de nye mærkelige påfund hans mor kommer med og så kan i jo selv vurdere om i har lyst til at introducere de slags forskellige madvarer til jeres barn.Jeg er ret streng, hvad angår indtaget af sukker hos mit barn og han får, så længe vi kan holde det, kun naturligt sukker - altså det der er i frugter. Jeg er obs på, at meget af det mad han indtager er af økologisk karakter, men jeg er ikke fanatisk. Min dreng er ikke bange for at prøve at stoppe nye ting i munden og smager det ham ikke første gang, så prøver han da bare igen, for at se om det stadig er lige surt/stærkt/sødt osv... Husk at der kan gå op til 10 gange hvis ikke mere til at barnet har vænnet sig til den nye smag, så giv ikke op, men pres heller ikke for meget på med bestemt slags mad - det kan give bagslag...Bloggen her vil give dig nogle gode tips, tricks og opskrifter til at få en god start på fast føde til dit barn, men vil også have fokus på mad til børn i alle aldre. Du kan nemt få et overblik ved at kigge på etiketterne, som fortæller dig, hvilke slags råvarer, der er brugt i maden og til hvilken aldersgruppe maden er beregnet.Har du spørgsmål eller kommentarer, så hold dig endelig ikke tilbage med at skrive. Så skal jeg på bedste vis forsøge at svare, så godt jeg nu kan. 
Tak fordi du læser med og rigtig god fornøjelse."


Dette var mit første indlæg på bloggen og jeg kan så fortælle jer, at der er sket en hel del siden... For det første, så er sukkerpolitikken gået noget i fløjten.

For det andet, er min store dreng meget selektiv omkring sit indtag af mad på grund af sin autisme (og deraf forøgede sanseindtryk). Det betyder, at hans primære kost består af rugbrødsmadder med spegepølse, leverpostej, remoulade og hvidløgs flødeost. 

Og for det tredje så er der kommet en lillesøster til, som ikke er tilhænger af hverken pasta og ris, men ellers grovspiser grøntsager i næsten alle afskygninger og kød i lange baner.

I 2015 gik jeg også pludselig fra at være på barsel og arbejdssøgende til at skulle få en hverdag op at stå med fuldtidsjob, et barn i dagpleje og et i børnehave, så alle ambitioner om at skabe en stor blog, hvor jeg kunne kanalisere min passion for børnemad, skrumpede ret så kraftigt ind til at være næsten ikke eksisterende...  


I et forsøg på en frisk start og i takt med, at både min mand og jeg selv har omlagt vores kost er mit fokus på at få rettet ind på sukkerpolitikken nu blevet aktuel igen. Derfor vil jeg også fremover dele nogle ret gode "Sundt Sødt" opskrifter eller opskrifter uden sukker med jer som inspiration. Jeg håber i stadig følger lidt med derude trods den massive stilhed og smid endelig en kommentar - det er så hyggeligt!

lørdag den 13. maj 2017

En forsigtig genstart

Nu har bloggen efterhånden ligget stille i over 2 år og egentlig troede jeg ikke, at der skulle komme liv i den igen, da vi stødte ind i en del udfordringer omkring vores søn og hans autisme, der smittede meget af på, hvad han spiser. Det gjorde faktisk, at jeg i lang tid ikke rigtig havde lyst til at skrive om mad til børn, for hvem er jeg til at hjælpe andre på vej med maden, når mit ene barn spiser så begrænset og selektivt...

Men er vi et godt sted, hvor han er i udvikling med hensyn til maden og det har i den senere tid givet mig lyst til at skrive igen.

Vores yngste spiser næsten alt og også ting, som man ikke lige skulle tro en 3-årig havde lyst til at spise - fx cremefraiche direkte ud af bøtten, mellemlagret ost og tomater i rå mængder... Det er lidt sjovt at se den store forskel på hende og hendes storebror, men også hårdt og udfordrende på mange måder.

Det vil jeg skrive om i fremtidige indlæg og så vil jeg begynde at give indspark til lidt familievenlig måltider, lækre forslag til mellemmåltider og sundere slik...

Håber nogle igen har lyst til at følge med, selvom det er længe siden sidst...  


torsdag den 18. juli 2013

HUSK...

Du kan følge Madmama på bloglovin - klik på linket i sidebaren (det lille blå felt) og har du ikke allerede en konto der, så er det super nemt at oprette en. Du skriver din mailadresse, vælger et password eller opretter dig via Facebook på bloglovins side. Når du kommer ind, kan du bare ved et (eller to) klik importere alle de blogs du følger til bloglovin - easy peacy! Eller hvis du er helt ny i blogland og ikke følger nogle blogs endnu fx gennem google reader eller andre services, så kan du ganske nemt søge i bloglovin efter de blogs du kender og måske støder du på en masse nye...

Husk også Madmamas musikalske give away, der løber frem til d. 4. August. Har du ikke allerede deltaget, så skynd dig og få chancen for at vinde et eksemplar af Musikgryden. Du kan se reglerne og deltage ved at klikke på billedet...



tirsdag den 19. marts 2013

Vil du stadig gerne læse med?


 
Det er ikke længe siden, at Google annoncerede, at de lukker ned for Google Reader og Google Friend Connect, mere præcist d. 1 juli! Ligesom alle andre bloggere er jeg utrolig glad for mine læsere og vil rigtig gerne have, at i stadig følger med derude - hvis i altså har lyst...

Bloggen her kan følges via bloglovin (klik på linket i sidebaren) og har du ikke allerede en konto der, så er det super nemt at oprette en. Du skriver din mailadresse, vælger et password eller opretter dig via Facebook på bloglovins side. Når du kommer ind, kan du bare ved et (eller to) klik importere alle de blogs du følger til bloglovin - easy peacy!

Jeg håber håber håber i stadig har lyst til at læse med derude - jeg kan i hvert fald ikke undvære alle de blogs jeg dagligt følger og har heller ikke lyst til det! Rigtig godaften...

Print