Udfordringer ved fødevareallergi - gæsteindlæg fra 2013

Jeg faldt over et af mine gamle indlæg, som jeg synes var ekstremt vigtigt at få hevet frem i lyset igen. Derfor har jeg valgt at genudgive det i sin oprindelige form her nedenfor og jeg håber, at i vil læse med på det super fine gæsteindlæg, som jeg fik Anna til at skrive tilbage i 2013. 

God læselyst! 

Nu efter lang tids stilhed (bl.a. fordi jeg nu er blevet mor igen) så kan jeg endelig præsentere jer kære læsere for noget, som jeg længe gerne har ville skrive om, men ikke rigtig haft ekspertisen eller haft inde på livet selv, nemlig børn og fødevareallergi. Derfor har jeg allieret mig med en rigtig sød veninde, som meget gerne ville fortælle om familiens hverdag og udfordringer med fødevareallergien tæt inde på kroppen. Så jeg giver ordet videre og håber, at i synes lige så godt om indlægget som jeg.

Da Agnethe spurgte, om jeg havde lyst til at gæsteblogge om, hvordan det er at være forælder til et barn med fødevareallergi, og om, hvordan vi tackler det i hverdagen, tænkte jeg, at jeg da sikkert ikke havde noget, at bidrage med, men ved nærmere eftertanke, har vi gjort os en del erfaringer, som jeg selv godt kunne have haft gavn af. 

I dette indlæg vil jeg præsentere "os" og skrive lidt om indkøb til allergikost. Det kan nemlig godt være frustrerende at stå der med en helt ny "diagnose" og skulle gentænke sine indkøb. I senere indlæg påtænker jeg at komme med lidt tips til madlavning og bagning (ja, man kan godt lave en MEGA lækker chokoladekage uden mælk og æg)!

Jeg er mor til Adam, som blev 2 år i juli, og som er allergisk overfor mælk og æg. Vi har levet med allergien siden han var mindre end et år gammel, og han har været igennem både blodprøver og provokationer. Vi fik ham oprindeligt testet, da han konsekvent kastede op efter flasker med MME, og ikke bare på "gylpe-måden". 

Adam døjede også rigtig meget med børne-eksem. Jeg var til eksemskole hos astma og allergi Danmark, hvor jeg på mit spørgsmål om, hvornår man kan allergiteste, fik svaret fra en overlæge fra Odense Universitetshospital "det kan man med det samme!". Det et svar gik jeg til egen læge med, som indvilgede i at lade den da 7 mdr. gamle dreng teste. Mælkeallergi blev ikke påvist i de første blodprøver, men som den børnelæge, vi blev henvist til, sagde, var det "mere end nok for ham", at Adam udviste symptomerne. (Flere læger som ham tak!). 

Overraskende nok viste prøverne en tydelig æggeallergi (og ikke så overraskende en katte-allergi, der gjorde vi måtte af med vores to pelsede kræ). Ved provokation på Skejby sygehus i maj måned i år blussede Adam fuldstændig op i ansigtet og hævede under øjnene ved indtagelse af æg, og et par uger senere var det mælkens tur. Den nægtede han godt nok pure at drikke, men selv den ca. halve dl. han fik udløste dårlig mave og masser af eksem. Så vi kører videre i samme rille som hidtil. 

Jeg har aldrig kunnet få Adam til at drikke den specielle MME, som diætister (og tildels læger) er meget opsatte på, at de får. Den står i en dåse i skabet - og burde nok bare smides ud. I stedet får han kalk og D-vitamin tilskud i tyggetablet. Hidtil har han fået Apotekets udgave, men vi er lige overgået til Børnemineral fra New Nordic Healthcare. Vær opmærksom på, at nogle tyggetabletter indeholder laktose. (Det gør sig i øvrigt gældende for rigtig mange tabletter, så Adam får f.eks. høfebermedicin i mixturform). Derudover får han en almindelig børnevitamin efter lægens anbefaling. 

 
Indkøb til mælke- og æggefri kost

"Mælk": 
Idet man fra sundhedsstyrelsens side anbefaler at begrænse indtaget af rismælk hos børn under 2 år og soyaprodukter i hvert fald hos drenge under 3 år, har vi mest brugt havredrik, havrefløde, mandelmælk og kokosmælk i madlavningen. Adam drikker ikke mælkelignende drikke af kop. Der nøjes han med vand og lidt tynd saftevand eller fortyndet æblejuice, hvis det går højt. Kokosmælk køber vi bare økologisk på dåse, havredrik fåes i dagligvare handlen, og jeg ved at mandelmælk i hvert fald kan fåes i Kvickly, hvis man ikke vil lave det selv (den øvelse har jeg endnu ikke kastet mig ud i). 

Hvad angår fløde-erstatninger, har jeg købt dem i helsekostforretninger, hvor der findes et utal også ikke-ris eller soyabaserede. Jeg bruger hovedsaglig mandelmælk til sødere bagværk og havremælk til madlavning, kokosmælk bliver brugt til karry-retter, som Adam er vild med. 

Margarine 
Hvad angår smørrelse til brød, bagning, kartoffelmos osv har vi bedst erfaring med FRI margarine fra Coop. Den kører dagplejen nu også med til alle børnene derovre, så Adam ikke skal have noget specielt. Nogle af Becel-varianterne er også mælkefri, men vær på vagt, der er kærnemælkspulver i nogle af dem. 

Pålæg 
Pålæg er en jungle for sig! Man kan kun undre sig over, hvad æggehvidepulver laver i en økologisk kødpølse for eksempel! Her har Hanegal har været vores redning! De laver allergivenlig leverpostej, kødpølser og forskellige varianter af andre pølser (rigtig fint, når man har et "kødforskrækket" barn, der nægter at spise almindeligt kød, medmindre det er blendet til ukendelighed). 

Brød 
Med hensyn til købebrød kommer man rigtig langt ved at læse varedeklarationer, for langt det meste brød er faktisk mælke- og æggefrit. Vi har været rigtig glade for Pågen brød, og også her er det noget dagplejen har taget til sig, så alle børnene får "det samme" Italiensk brød har også altid været et hit her, og vores bager har garanteret, at hans grove ciabattaboller er fri for mælk og æg, så dem får Adam, hvis vi en sjælden gang får morgenbrød fra bageren. Dem ELSKER han! Der kommer et seperat blogindlæg om bagning og kager med lidt vel-afprøvede opskrifter, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. 

Is 
Selvom det jo ikke just er sund kost, så hører det sig nærmest sommerens udflugter til, at ungerne kan få en is, men når man har mælke og æggeallergi skrumper udvalget ind. Dog er isproducenterne faktisk ganske gode til at informere på deres hjemmesider. Så vi ved nu, at Adam gerne må få en Astronaut eller en Filur - alt efter "is-udbyder". Desuden er Urtekram kommet på markedet med 2 slags pindeis, som kun indeholder frugt, vand og sukker. Vi har fundet dem i Super Best og som specialvare i Fakta - de kan også købes i velassorterede Føtex butikker. 

Generelt 
Generelt set er det min erfaring, at større Kvickly-varehuse, har et forholdsvist godt udvalg til allergikere. Her har vi også fundet mælkefri chokolade, sødet med birkesød, som Adam får ved specielle lejligheder. De har også et rigtig fint udvalg af mælkeerstatninger. Ellers er et besøg i en god helsekost tiden værd. Hvis man bor i Århus, kan jeg anbefale Ren Kost i Jægergårdsgade. Her kan man få æggeerstatning, "mælk" i alverdens afskygninger, kiks, "mayonaise" og alverdens andre gode ting.

Jeg takker Anna for dette fine indlæg og ser meget frem til at kunne bringe endnu flere indlæg møntet på børn med fødevareallergi. Har du lyst til at læse mere om fødevareallergi, kan du besøge hjemmesiden www.foedevareallergi.dk. Her finder du masser af råd og vejledning til, hvad du kan gøre, hvis dit barn udviser overfølsomhed overfor madvarer.

Foodprepping - vi gør hverdagen nemmere!

Foodprepping - kender du begrebet?

Jeg har tidligere skrevet om det herinde for længe siden her og her, men også på min anden blog her og her og i al sin enkelhed går det bare ud på, at du planlægger ugens måltider og dernæst får skyllet, snittet, klargjort, forkogt, forstegt, m.v. de råvarer, som du ved, at du skal bruge i løbet af den kommende uge i din madlavning.

Jeg har forsøgt at lave en lidt mere struktureret plan over, hvad der indgår i foodprepping og denne tager ikke kun udgangspunkt i klargøringen af råvarerne, men også alt det, der leder op til.

Trin 1: Madplan

Planlæg ugens måltider. Her er det ikke et absolut must, at du laver en madplan der dækker alle ugens dage, men du kan fx. lave til 4-5 dage og så vælge at lave plads til spontanitet de andre dage. Lidt ligesom når man køber måltidskasser - der kan du oftest også vælge, hvor mange dage du gerne vil have til og så kan du jo kombinere fx. med at købe måltidskasser, hvis det tiltaler dig mest.

Trin 2: Skab overblik og lav indkøbsseddel

Hvis du er i en fase, hvor du rydder op i køleskabet og fryseren, ville jeg bytte om på trin 1 og 2, sådan at du først skaber overblik over, hvad du har i hjemmet og dernæst laver madplan ud fra det. 

Når du har lavet din madplan, er det tid til at se, hvilke ingredienser og råvarer du allerede har på hylderne, så du undgår at købe for meget ind, som du evt. ikke får brugt.

Strukturer din indkøbsliste, så du ikke glemmer at få købt det, du har brug for. Du kan evt. strukturere indkøbssedlen efter butikkens indretning, så det passer med, at du først kommer til frugt og grønt, dernæst mejeri-afdelingen osv. 

Min inddeling af indkøbslisten ser oftest sådan ud:

1. Mejeriprodukter

2. Kød og pålæg

3. Frugt og grønt

4. Konserves

5. Brød

6. Kolonialvarer (mel, sukker, gryn, morgenmadsprodykter, te/kaffe, krydderier m.v.)

7. Husholdningsvarer (rengøringsmidler, vaskepulver, toiletpapir, køkkenrulle, batterier, bøtter til madopbevaring, m.v.)

8. Personlig pleje (shampoo, showergel, makeup, hårprodukter, m.v.)

9. Diverse (evt. madkasser, drikkedunke, sko/tøj (hvis turen går til Bilka) m.v.)

Men husk, du skal gøre, hvad der virker bedst for dig.

Få skrevet alt det ned du skal bruge til madplanen, men også til madpakker og morgenmad og hvad i ellers har af måltider i løbet af ugen. På den måde, kan du også komme de ekstra indkøbsture, hvor du måske har tendens til at komme lidt ekstra i kurven, til livs.

Trin 3. Indkøbsturen

Hold dig til din indkøbsseddel! 

Denne del er ofte en udfordring for mange inklusiv mig selv. Ofte hænger det sammen med, at jeg måske ikke har været grundig nok, da jeg skrev min indkøbsseddel og har glemt at sætte nogle ting på, mens andre gange er det de der spotvarer, der lige ryger med ned i vognen samtidig med spegepølsen og den græske yoghurt. 

Når jeg har kunne mærke trangen til at impulsshoppe allerede inden jeg er kommet af sted, har jeg tit gjort det, at jeg har bedt min mand om at tage indkøbstjansen i stedet. Han er nemlig ikke i så høj grad en impulsshopper som jeg kan være. På den måde er jeg sikker på, at der ikke kommer mere med hjem, end det der står på sedlen.

 Trin 4. Når du pakker ud

Når du er i gang med at pakke dine varer ud, kan du allerede her danne dig et overblik over hvilke madvarer du skal have gjort klar til ugen. Er det gulerødderne, der skal skrælles og rives, blomkål eller broccoli, der skal skylles og skæres i buketter eller hakkes til ris, squash der skal laves til squashgetti,  eller lignende så vent med at lægge det på køl (medmindre det et er nødvendigt på grund af den pågældende madvare). 

Trin 5. Lav en to-do-liste

Nu har du fået købt ind til ugen og dannet dig et overblik, så er det tid til at tage et kig på madplanen og skrive ned, hvilke opgaver der ligger i, at blive klar til ugens madlavning. Det kan f.eks. være:

• Lave kødsauce
• Rive gulerødder
• Koge babymos
• Skære broccoli/blomkål i buketter
• lave blomkålsris
• Bage madpandekager
• Bage boller
• Skær/riv squash
• Koge kylling (gem bouillon)
• Skær grøntsager til kødsauce 
• Skrælle kartofler (opbevares i vand og kan først gøres et par dage i forvejen, ellers bliver kartoflerne hurtigt sorte) 

Du bestemmer selv detalje niveauet og måske kan det se lidt uoverskueligt ud til at starte med, men når du har klaret listen, så er du godt forberedt på resten af ugens madlavning og så bruger du ikke tid at hakke, snitte osv hver dag, men kan bare koncentrere dig om tilberedningen. 

Trin 6. Sæt i gang

Når du har lavet din arbejdsplan, så kan du gå i gang og strege ud, hver gang du har overstået en opgave. Når du har synliggjort opgaverne, kan du også med fordel invitere familien med i køkkenet, så de kan se, hvad der skal forberedes og så kan i evt. hjælpes ad. Dermed spare du endnu mere tid, som kan gå til hyggeligt samvær med familien i stedet.

Hvis du vil søge mere inspiration, kan jeg varmt anbefale, at du kigger i retning af Bianca, som står bag bloggen Home by Bianca. Hun er mester udi foodprep (og meget andet) og har bare styr på det der med at forberede tingene, så hverdagen kan blive nemmere.

Hvad gør i allerede nu for at gøre hverdagen lidt nemmere?

Sygdomsramt - hvad gør vi med maden???

Tænk sig, vi er alle fire lagt ned af en ondsindet forkølelsesvirus og venter i skrivende stund på resultat af test. 

På dage som disse er det super svært for vores vedkommende at få noget nærende indenbords, som kan hjælpe kroppen på højkant igen. Børnene lever at ristet toast, salte chips og saftevand i rå mængder og vi voksne klare os med lidt forskelligt og let tilgængeligt. Min mand foretrækker varme drikke og supper og jeg selv går i den helt anden grøft og har brug for syre, is og generelt kolde sager.

I aften består aftensmaden for mit vedkommende ganske enkelt af kold vandmelon og cola zero.

Normalt drikker jeg ikke sodavand, når jeg er forkølet, fordi det får en mærkelig smag eller også er det eneste jeg kan smage bruset og where's the fun in that??? Så det plejer at være straight up æblejuice på koncentrat (jo mere sur, jo bedre) men vi var løbet tør...

Min mand har varmet sig noget hyldebærsuppe (heldigt at Mou stadig laver det på frost!) og børnene har fået ristet brød med smør, flæskesvær og en chokoladekiks... Det lyder bare overhovedet ikke særlig sundt eller velnærende, men vi er SÅ meget i overlevelsesmode lige nu, så det handler bare om, at de får noget mad i maven, som de kan spise...

Hvis jeg kan mande mig selv op til det her til aften, skal jeg også lige have lavet vores sædvanlige ingefærshot - det nemmeste shot i verden og det smager SÅ meget bedre end det du kan købe præfabrikeret til skyhøje priser...

Alt du har brug for er citroner, ingefær og honning. Det skal ikke koges, men bare blandes sammen i forholdet saften fra 1 citron, saften fra en 2 cm stump ingefær (jeg presser saften ud i en hvidløgspresser) og en tsk. honning. rør rundt til honningen er opløst og server i to shotglas! Det er SÅ effektivt, men du skal passe på med at drikke for mange af dem på en dag - det kan godt gå i maven og lave uro... Derfor er det også kun de voksne, der får det herhjemme endnu...

Har i ritualer, præferencer og lignende, når sygdommen rammer hjemme hos jer? 

Del gerne - det kunne være vi andre blev inspireret til ny sygdomsplejende mad og drikke...

Aftensmad til den småtspisende - del 1

Aftensmaden plejer nu ikke være en udfordring for yngstebarnet her på matriklen. Medicinen er ude af kroppen til aftensmadstid og hun spiser ret varieret, så det er ofte det samme, som vi andre spiser, blot tilsat lidt ekstra gods, så hun rigtig kan få fyldt depoterne op. Her er et udsnit af hvad der har været på menuen på det seneste:

Nachos med ost og grønt tilbehør - hun spiser gerne flere portioner af nachos med ekstra ost!

Kyllingenuggets med pommes noissettes og bearnaise sauce (lavet på smør og tilsat lidt fløde) og med grønt tilbehør 

Hjertevafler - de er lavet på sødmælk og fløde og spises oftest med flormelis

Kyllingenugget med curly fries, ærter og bacon - hun endte med at spise seks stykker bacon i alt!

Pandekager - både almindelige og protein pandekager lavet på hytteost - her spises to almindelige og én proteinpandekage...

Derudover er det også tilladt at få dessert, når der er spist godt af aftensmaden - det består oftest af flødeis, men kan også være en riskiks, en TUC-kiks eller lignende.

Det går oftest bedst, at der er noget genkendelighed i maden, men der er aldrig sure miner over, at man skal smage på den nye mad og derefter kan man spise den kendte mad - sådan bevæger vi os langsomt frem.

Protein pandekager

Jeg vil gerne dele opskriften på mine go to pandekager, som jeg er helt vild med og yngstebarnet herhjemme er også rigtig glad for at spise dem. De er lavet på hytteost, æg og Fiber Husk (den gule) og så mætter de bare helt vildt! Du får en masse protein indenbords og nul stivelse - det vil sige, at blodsukkeret er stabilt i længere tid og mæthedsfornemmelsen er i top.

Jeg bager dem i "amerikansk pandekage" format, på en pande med fire stegeflader, så jeg kan bage fire ad gangen. Dejen bliver ret hurtig tyk og kan være lidt svær at fordele ud i panden, så jeg bruger en ekstra ske til hjælp. Jeg får i alt 12 pandekager ud af portionen.

Opskriften kommer fra Jane Faebers (også kendt som Madbanditten) kogebog MADGLAD, som i øvrigt er en skøn kogebog og varmt kan anbefales!

Protein pandekager

(10-12 stk.)

Du skal bruge:

4 æg

200g hytteost

1 spsk. FiberHusk (den gule)

lidt salt

smør eller kokosolie til at stege i (jeg bruger altid smør)

Blend hytteost og æg med en stavblender. Når du har en ensartet konsistens tilsættes FiberHusk og salt og der blendes igennem.

Varm stegepanden op, smelt smørret eller kokosolien på panden og steg pandekagerne på begge sider, til de er gyldenbrune.

Tip: vend først pandekagerne, når du kan se, at massen på toppen bliver lidt mere fast i det - så er de klar til at vende og du får ikke dej ud over det hele.

Bon appetit...

Forsigtig genopstart - Madmama i ny indpakning

Puhh... nu har jeg forsøgt at sparke denne blog i gang af flere omgange og det er som om, det ikke rigtig er lykkedes! Så er livet kommet i vejen og den ene måned har taget den anden og nu er vi i midten af 2021!

Bloggen har ligget stille meget længe og jeg kunne jo egentlig bare vælge, at lade den passe sig selv eller lukke den, men over de seneste måneder, har vi herhjemme været stillet over for udfordringer af ren madmæssig karakter og efter en hurtig rundtur på nettet for at søge inspiration og råd, stod jeg igen samme sted, som jeg gjorde for snart mange år siden, hvor jeg startede bloggen. Jeg manglede den gode inspiration og derfor tænker jeg, at der stadig er brug for en blog som denne. Derfor vil jeg gerne dele vores udfordringer i dette forum, hvor det måske kunne hjælpe og inspirere andre.

Jeg har opdateret introduktionssiden her på bloggen, så læs gerne med for den nyeste opdatering. Her kan i også læse, at den helt særlige årsag til, at jeg igen har fået blod på tanden med denne blog er, at efter vores yngste er startet på ADHD-medicin, kan hendes naturlige appetit ligge på et meget lille sted og hun har tabt sig så meget, at hendes BMI ligger under normalområdet. 

Heldigvis er hun ikke et barn med et snævert spisefelt, så vi prøver en del forskelligt med hende, men vi kommer lidt til kort i forhold til madpakken. Derfor bliver det også en af de nye kategorier samtidig med at jeg vil dele opskrifter med et både højt fedt- og protein-indhold. 

Men jeg vil også dele rejsen om at have et barn med er snævert spisefelt, som vores ældste har og de udfordringer der følger med at skulle prøve at udvide hans madhorisont.

Jeg håber i har lyst til at læse med fremadrettet og jeg håber på at kunne give jer en masse fod inspiration,  hvadenten i har småtspisende børn, børn med diagnoser eller bare har brug for noget nyt familiemad på bordet.

Kh MadMama 

Børn og slik - hvad tænker du?

Nu er jeg på ingen måde ekspert på området og skal hverken spille frelst eller bedrevidende. Når det handler om børn og sukker, lærte jeg allerede tidligt i mit moderskab, at det kan skabe næsten lige så meget røre som at tale om amning...

Jeg forsøgte at holde mine børns sukker indtag på et minimum og begrænsede det til, det der er naturligt i frugt og det fungerede rigtig godt. Lige indtil bedsteforældrene synes det var en god idé at introducere is, chokolade, vingummier og alle de ting, vi selv har fået som børn igennem 80'erne og 90'erne. Selvfølgelig forsøgte jeg stadig at holde den kørende på rosiner, hjemmelavet frugt is, mørk chokolade med højt kakaoindhold, æblechips og bananchips, men de fik jo smag for den forarbejdede sukker og når man først får det, så er det svært at stoppe igen. Sådan er det i hvert fald for mig.

Jeg ved at mange har slik-dage i weekenden (fredags- eller lørdagsslik) - det har vi også. Jeg prøver at gøre det til en lille del af et mellemmåltid, så børnene ikke udelukkende kører på forarbejdet sukker, ved at servere lidt frugt og grønt til, noget med lidt mere substans fx knækbrød eller en halv grovbolle og så hygge elementer som popcorn og lidt snold. Ovenstående giver et godt billede af hvordan vores lørdagsslik ser ud og børnene er vilde med det, så det fungere for os!

Vi har været heldige med, at ingen af børnene kan lide sodavand.Til gengæld ELSKER de juice/saft/smoothie på brik (hvor der er lige så meget sukker i som i sodavand) og om lørdagen får de så en brik juice til (det kan være Rynkeby solbær/ blandet saft, Capri Sun eller Innocent smoothie). Tidligere stod jeg ofte selv og lavede smoothies til dem, men i mange år har vi ikke haft en ordentlig blender og overskuddet var der bare ikke til at lade min umådeligt dårlige stavblender klare det. Så vi er overgået til den lette løsning, men en ny blender er kommet i hus, så lur mig om de der hjemmelavede smoothies ikke snart bliver aktuelle snart igen...

Hvad tænker du? Har køre i stram sukker politik derhjemme ligesom børnehaven anbefaler? Hvad har ændret sig fra børnene var små og til nu? Hvad er du selv vokset op med? Lad mig høre jeres input og lad os holde en sober debat!