lørdag den 25. februar 2012

Bærpuré med blåbær og kirsebær

Det er helt vildt så stort et hit denne bærpuré er herhjemme. Min søn elsker den både i sin risgrød, havregrød og så kan den også spises alene. Når din baby bliver stor nok til at spise ispinde, kan du også bruge den til at komme i de der is-pindebakker og vupti - lækker hjemmelavet is UDEN sukker og tilsætningsstoffer. Du kan evt. fortynde det med lidt vand, hvis du vil bruge den til is, for puréen er en smule tyk...

Bærpuré med blåbær og kirsebær
125g friske eller frosne blåbær
125g friske eller frosne (eller tørrede blødt op i vand), udstenede kirsebær

Bland blåbærrene og kirsebærrene i en foodprocessor eller blender og blend dem til en lind puré. Vil du gerne undgå skinddele i den endelige puré kan det sis igennem en fintmasket sigte over en lille kasserolle ved at gnide det igennem med en blød dejskraber for at få så meget af frugtkød og saft med som muligt. Smid skindet ud.

Sæt pureen over ved mellem varme og kog den under hyppig omrøring til den er gennemvarmet og tyknet, omkring 4 minutter. Tag pureen af varmen og lad den køle helt af før servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print