torsdag den 6. marts 2014

Sveske/Æble/Pæremos

Se sådan en mos kunne selv jeg guffe! Jeg er ellers ikke særlig vild med svesker andre steder end i min rullesteg eller and, men denne babymos er altså bare lækker og herhjemme gik den rent ind...
Man skal huske på, at svesker er godt for fordøjelsen, når det ikke serveres i alt for store mængder og ikke for tit. Giver man det til sine børn for tit, kan de risikere, at de stik modsatte effekter sætter ind, nemlig forstoppelse.

Denne mos giver nok til 6 mindre portioner (som supplement i grøden) eller 2 større portioner til et mellemmåltid.


Sveske/Æble/Pæremos

Du skal bruge:
5 økologiske svesker
1 æble, skrællet og skåret i tern
1 pære, skrællet og skåret i tern.

Sæt sveskerne i blød i vand i nogle timer.
Put æbler, pærer og svesker i en gryde med lidt af sveskevandet i bunden og lad det koge ved middelvarme indtil frugterne er møre. Kom det hele i blenderen og pureer det til en lækker blød mos.

Sættes på køl med det samme, frys det ned i små beholdere eller server med 1 tsk. tilsat olie og evt. lidt modermælk eller modermælkserstatning ved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Print