tirsdag den 31. januar 2012

HUSK mellemmåltiderne er også vigtige...

Størstedelen af dagens mad spises jo ved hovedmåltiderne. Dog er mellemmåltiderne også en stor del af den samlede mængde af mad, som børnene indtager i løbet af dagen. Derfor betyder det noget, hvad dit barn får at spise her også.

Mellemmåltiderne skal både stille den lille sult mellem to hovedmåltider og være med til at gøre dagens samlede måltider gode og varierede. Husk også at det stadig er barnets appetit, der afgøre, hvor meget der spises ved måltiderne og hvis han/hun siger fra, så er det fordi de er mætte. Herhjemme består mellemmåltiderne ofte af blandet frugt, en grød med frugtpure eller ostehapsere og en bolle. Nogle gange får min søn også lige lidt at snacke på inden aftensmaden, så han ikke er så bund sulten, at han ikke går i selvsving når vi sætter os ned med aftensmaden.

Især bollerne er et hit - dem kan han selv sidde og bide af - jeg halvere dem dog ellers har jeg brødkrummer ud over det hele... Et lille tip herfra: anskaf dig et stykke voksdug og læg under højstolen, så kan du bare flytte stolen, når baby er færdig med at spise og folde dugen sammen og tage den med ud på altanen eller lign. og ryste den - NEM rengøring efter et madkaos, som nemt kan forekomme når baby selv får lov at spise...

Bolleopskrifter skal der også nok komme - så kan i selv vælge og vrage... Jeg tester på min baby og elsker han dem, så får i også fornøjelsen af opskrifterne...

onsdag den 25. januar 2012

Opbevaring af babymad

Bare fordi du selv vælger at lave maden til din baby, er det ikke ensbetydende med, at du skal slave flere timer om ugen i køkkenet over varme gryder. Laver du store portioner og fryser dem ned i baby-portionstørrelser (hvilket egentlig er et vidt begreb, for babyer er jo alle sammen forskellige og har forskellig appetit) så spare du på den samlede tilberedningstid og du vil altid have et godt og bredt udvalg af lækker hjemmelavet babymad lige ved hånden.

Fra køleskab til fryseren

Ved at fryse portionsstørrelser til babys måltider undgår du nemmere rester og kan også spare en masse penge på den konto. Lav en grydefuld af pureer eller mos et par gange om ugen og frys det ned til kommende måltider, så undgår du også, at i lige pludselig ikke ved, hvad baby skal have at spise og du kan nemt have mad til flere måneder på denne måde...

Sådan gør du:
  • Så snart du er færdig med at tilberede maden skal den hurtigt afkøles for at undgå bakterievækst
  • Når maden er kølet helt af, tages en smule fra til babys næste måltid og resten kommes i fryseren
  • Den nemmeste opbevaring, der også letter senere brug er isterningebakker*. Kom hver portion pure/mos (ca. 2 spsk.) i bakken, dæk bakken med husholdningsfilm (som også kan holde til frost) og frys det ned.
  • Kom de frosne tern i en frysepose og pres al luft ud for at undgå iskrystaller...
  • Skriv indhold og dato på posen, så er du aldrig i tvivl om hvad det er og hvor gammelt det er...
  • Du kan også fryse mad ned i små beholdere beregnet til babymad. Frys ALDRIG babymad ned i glasbeholdere, da glasset kan gå i stykker, når maden udvider sig under frysningen.
* OBS: Det skal lige siges, at vælger du at bruge isterningebakker til nedfrysning, skal du være opmærksom på, at de også er beregnede til fødevarer (kig efter kniv/gaffeltegnet under bunden på dem). Der er nemlig risiko for, at varmt, surt eller fedtholdigt mad kan påvirke plastikken, sådan der frigives skadelige stoffer som fx phtalater til indholdet.

MME og frysning
Modermælk kan fryses ned uden at næringsindholdet forsvinder og smagen tager skade.

Det frarådes derimod at fryse MME, da mælken kan skille ved optøning og bakterievæksten kan fremskyndes. Frys derfor gerne maden ned, men vent med at tilsætte MME til efter optøning.

Optøning og opvarmning
For at holde babys mad bakteriefri og sikker at spise er det alfa omega med den rigtige optøning og opvarmning.

Sådan gør du:
  • Frossen babymad optøs i køleskabet eller i mikroovnen. Optøs maden ved stuetemperatur øges bakterievæksten.
    • Det vil tage en frossen puré 12-24 timer at optø i køleskabet afhængig af portionsstørrelse
  • For en hurtig optøning kan maden kommes i en glasbeholder (ikke plastik!) og optøs i mikroovnen under omrøring nu og da. Mens det er i orden at optø maden i mikroovnen, advarer sundhedseksperterne mod at opvarme mad til babyer i mikroovnen, da den ujævne varme kan forårsage skjulte varme steder, der kan forbrænde barnets mund. 
    • Dette kan dog afhjælpes ved at røre i maden under opvarmningen eller skrue ned for varmestyrken, hvis det er muligt...
  • Det anbefales at babymaden opvarmes i en kasserolle ved lav varme, så man hele tiden kan kontrollere varmen på maden.
HUSK altid at teste, hvor varm maden er inden den serveres for baby...

Temperaturen
Hvis du skal sikre dig, at den mad du laver til baby er frisk og bakteriefri, er tilberedning og opbevaring vigtigt at være obs på.

Derfor er det en god idé at bruge et kødtermometer, for at se om det tilberedte kød har fået nok til at baby også kan være med til at spise det. Her er nogle rettesnore at gå ud fra, så du sikre dig, at kødet bliver tilberedt ved den rette temperatur:
  • Hakket kød (okse, lam, svin fx): 75 grader
  • Alle slags fjerkræ: 80 grader
  • Kødudskæringer (fx lammekotelet eller svinemørbrad): 65 grader
  • HUSK ikke noget med rødt eller rosa kød til baby!
 Kom straks maden i køleskabet, når den er tilberedt, da bakterierne trives og udvikles bedst ved mellem 4 grader til 60 grader.

Hold maden frisk
Det meste babymad kan holde sig frisk i køleskabet i op til 3 dage. For at bevare maden så frisk som muligt skal den derfor også placeres det koldeste sted i køleskabet. Derudover er det også en god idé ikke at fryse mad, som allerede har været nedfrosset og optøet én gang, hvis smag og friskhed skal bevares og sørg også for at få brugt optøet mad indenfor 48 timer...

Hjemmesyltning
Syltede og henkogte lækkerier er desværre ikke sikre for baby ligesom frisk hjemmelavet mad, der har været frosset er. De kan indeholde bakterier, som er skadelige for dit barn og kan medføre sygdomme...

Kilde: Mad til småfolk

torsdag den 19. januar 2012

Sød kartoffelmos

Denne mos er et absolut hit herhjemme og et fantastisk alternativ til den traditionelle kartoffelmos, som vi kender den. Kartoflen er desuden sprængfyldt med både A-vitaminer og fibre, så det gør bestemt kun godt for din baby.

Når baby bliver lidt ældre er denne mos god at blande med fx rødbedepure men allerede nu kan du sagtens røre lidt purløg, persille eller timian i for at give det en lidt mere pikant smag.

Mos af søde kartofler
2 søde kartofler (ca. 750g i alt), skrubbede
1 tsk. fedtstof
lidt MME eller sødmælk

Forvarm ovnen til 200 grader. Prik hver kartoffel mange steder med en gaffel og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag dem i ovnen til skindet er rynket og kødet meget mørt, 45-60 minutter. Tag dem ud og lad dem køle af.

Flæk kartoflerne. Skrab kødet ud af skrællerne og kom det i en foodprocessor eller blender sammen med fedtstof. Smid skrællerne ud. Blend til en cremet mos og bland så meget mælk i, som er passende til det baby kan lide...

Opbevaring: Kom mosen i en lufttæt beholder og sæt den i køleskabet. Der kan den holde sig i 3 dage. Eller du kan fryse den ned i små portioner i isterningebakker eller andre beholdere til babymad. Mosen kan holde sig i op til 3 måneder i fryseren.

Grøntsagsmos

Her får i lige en opskrift på en blandet grøntsagsmos også, hvor kartoffel indgår som hovedingrediens og du så selv kan vælge at tilsætte den grøntsag du vil introducere baby til.

Grøntsagsmos
125 g kartofler
75 g gulerod, broccoli, blomkål eller pastinak (de første 4 måneder)
1 tsk fedtstof
1 dl MME/sødmælk, hvis baby er ældre

Skræl grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Hæld vand i en gryde, så det går 1½-2½ cm op ad kanten og bring det i kog. Hæld grøntsagerne i grøntsagsdamperen og sænk den ned i det kogende vand. Læg låg på. Lad grøntsagerne dampe til de er møre (prik i dem med en gaffel for at prøve ad).

Tag grøntsagsdamperen op af gryden, hæld grøntsagerne i en høj bøtte og tilsæt fedtstof og MME/sødmælk. Blend herefter blandingen godt sammen til en lækker mos. (fordi du her blander kartoflerne med andre grøntsager fra starten af er det ok at blende det).

Cremet kartoffelmos på 2 måder

Som så mange andre hoppede vi på kartoffelmosen til at starte med herhjemme, da vi gik over på grøntsagsmos og det tog godt nok noget tilvænning! Der var ikke spor af begejstring endda heller ikke da vi prøvede at blande det med den søde gulerodsmos... Sønnike gav dog efter og i dag kan han godt spise det, men kartofler er stadig ikke hans favoritspise - jo hvis det bliver most med en gaffel og sammen med noget sovs, så er det bare guf!

Det anbefales ikke at bruge en blender eller stavblender til at lave kartoffelmos med, da det bliver en meget klistret masse, som kan være meget svært for baby at synke - brug i stedet håndmixeren.

Cremet kartoffelmos
1-2 store bagekartofler
1 tsk. fedtstof
1 dl MME eller sødmælk (hvis barnet er ældre)

Metode 1: Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem til de er møre. Hæld kogevandet fra og tilsæt fedtstoffet. Pisk mosen godt igennem og tilsæt MME/sødmælk. Pisk derefter færdig til en lind og lækker mos.

Metode 2: Forvarm ovnen til 200 grader. Skyld og gnub bagekartoflerne fri for snavs og læg dem i et ildfast fad. Prik kartoflerne med en gaffel og sæt fadet i ovnen og bag kartoflerne i 45-60 minutter eller til de er møre. Tag kartoflerne ud af ovnen, flæk dem og skrab kartoflen ud af skralden over i en skål, tilsæt herefter fedtstof og pisk mosen godt igennem. Tilsæt herefter MME/sødmælk og pisk igen til en lind mos.

Hyldest til grøntsagsdamperen

Denne fine indsats til en gryde er da nok en af de fedeste køkkengadgets jeg længe har investeret i (og så dyr var den altså heller ikke 70 kr. måtte jeg slippe!) Jeg bruger den til SÅ meget af maden til min dejlige dreng og han elsker sine grøntsager! Det tager ingen tid at dampe dine grøntsager møre i stedet for at koge dem, du mister ikke de vigtige vitaminer sammen med kogevandet og så er den lige til at folde sammen efter brug, så den tager heller ikke oceaner af skabsplads.

Jeg bruger den ikke kun til grøntsager - jeg damper også både æbler og pære i den til når jeg skal lave frugtmos og det er bare SÅ nemt... Jeg kan slet ikke rose denne dims nok og anbefaler virkelig, at i anskaffer jer sådan en derhjemme - så kan i måske også selv få gang i flere grøntsager til måltiderne...

tirsdag den 17. januar 2012

Grøntsagsmos til 4 måneders baby

Når du starter op på grøntsagsmos (hvilket er bedst at gøre før du introducere frugtmosen, da babyer jo har hang til det søde og derfor oftest foretrækker dette) så er der gode begynder-grøntsager som så efterhånden kan udvides og suppleres med andre. Disse er:
  • Gulerod
  • Kartoffel/sød kartoffel
  • Pastinak
  • Blomkål
  • Broccoli
Gulerod og sød kartoffel er ret søde i smagen og er gode som supplering, men gør sig også rigtig god alene. Elias er vild med disse dejligt søde varianter grøntsagsmos. Vær opmærksom på, at blomkål og broccoli bliver grynet, hvis du bare laver mos af dette, så det kan godt tage lidt tid for baby at vænne sig til også, men er god træning til at få forskellig konsistens og tekstur i maden...

Herhjemme startede vi op med den klassiske kartoffelmos. Elias var slet ikke begejstret for den, men der skete en forvandling, da jeg byttede MME ud med sødmælk (han fik stadig suppleret med MME i flaske eller kop) og han spiste lige pludselig rigtig godt af det... Sådan kan det være med nogen, men der er jo generelt en tilvænningsfase til det hele, så hav tålmodighed frem for alt.

Når din lille guldklump bliver en mere avanceret grøntsagsmos spiser, kan du begynde at introducere andre grøntsager også, fx:
  • Majs
  • Græskar
  • Squash
  • Butternut squash
  • Persillerod
  • Jordskokker
Alt sammen kan blendes og blandes i den regulære kartoffelmos, som dog ikke anbefales bliver blendet, da kartoflen har så meget stivelse i sig, at den bliver til en tyk masse, som bare sidder og køre op og ned i barnets spiserør og kan skabe ubehag for baby...

Grøntsager som har et højt indhold af nitrat fx som spinat, grønkål, fennikel og selleri anbefales først efter baby er 6 måneder gammel.

Husk at både mos og grød til denne aldersgruppe skal være tynd og cremet, helt uden klumper - så kan baby syge det af skeen og synke det, som var det mælk...

onsdag den 11. januar 2012

Hirsegrød

Denne variant af grød har min søn ikke været specielt vild med og jeg forstår ham egentlig godt - jeg ville skisme heller ikke selv spise den, medmindre der var et eller andet seriøst lækkert tilsat... Ikke desto mindre er der rigtig mange, som bruger netop denne som startgrød fordi den er så neutral...

Hirsegrød
1 dl hirseflager
1 dl vand
1 tsk. fedtstof
1 dl MME eller MM (senere sødmælk)
evt. 1 spsk. frugtmos
Pisk melet med vand og mælk i en gryde. Bring grøden i kog under piskning ved svag varme i 2-3 minutter. Tag gryden af varmen og rør fedtstoffet i. Servér når grøden har fået spisetemperatur.
I stedet for drikkeklar MME kan du bruge 1 dl oprørt MME-pulver. Pulveret blandes i, når gryden tages af varmen.

Boghvedegrød

Boghvede er ikke en kornsort og derfor må du gerne servere denne grød allerede fra 4 måneders alderen. Vi har ikke stiftet bekendtskab med boghvedegrød herhjemme, så jeg ved desværre ikke så meget om denne grød andet end at jeg har ladet mig fortælle, at den letter smagløs og gusten i farven - derfor følger også lidt tips til hvad du kan tilsætte grøden... Du får her to opskrifter at gå ud fra:

Boghvedegrød
4 spsk. boghvedegryn, 15 g
1 1/2 dl babymælk (senere sødmælk)
1 tsk. fedtstof
Mælken bringes i kog. Grynene tilsættes under omrøring. Grøden koges under låg ved svag varme i 20-25 minutter til grynene er møre og grøden er lind; der røres af og til.Tilsæt fedtstoffet, når gryden tages fra varmen og server når grøden er afkølet til spisetemperatur.

Boghvedegrød (lille portion)
25ml Boghvedemel
75ml vand
1 tsk fedtstof
25ml modermælkserstatning

Rør mel ud i vandet i en gryde og bring grøden i kog imens der røres.
Koger videre ved svag varme i 2-3min. Tag af varmen og rør fedtstof og modermælkserstatning i.
Afkøles til spisetemperatur og serveres.

Tip: Tilsæt en lækker hjemmelavet gulerodsmos - så vil grøden få en sødere smag og en lækker farve.


Majs- og risgrød

Dette er en opskrift jeg har brugt rigtig meget og været super glad for. Den stammer fra Babykalenderen og er meget nem at gå til...

Majs.- og risgrød
1 dl drikkeklar MME eller MM (modermælk)*
1 dl koldt vand
1 tsk fedtstof**
2 spsk. majsmel (kan fås økologisk fra Urtekram) eller rismel
evt. 1 spsk. frugtmos (gerne hjemmelavet evt. pære eller æble)***

Pisk melet med vand og mælk i en gryde. Bring grøden i kog under piskning ved svag varme i 2-3 minutter. Tag gryden af varmen og rør fedtstoffet i. Servér når grøden har fået spisetemperatur.
I stedet for drikkeklar MME kan du bruge 1 dl oprørt MME-pulver. Pulveret blandes i, når gryden tages af varmen.


*Når baby bliver lidt ældre kan du med fordel anvende sødmælk i grøden i stedet for MME eller MM - min søn ville faktisk hellere have sin grød efter jeg begyndte at bruge sødmælk fremfor MME.


**Fedtstof som anbefales du tilsætter al din hjemmelavede mad til baby kan være milde olier i starten - læg derfor ikke ud med olivenolien men prøv en rapsolie, sesamolie eller jordnøddeolie og ændre så olien efterhånden og prøv lidt forskelligt, for det giver jo også en helt ny smag til grøden...


*** Da vi startede op på grøden herhjemme lagde vi ud med den søde majsgrød og tilsatte ikke frugtmos til at starte med, da vi godt ville have at vores søn vænnede sig til smagen uden det søde... Det resulterede så i, at det tog lidt længere tid at få ham tilvænnet, men han spiste det som en glubsk ulv, da det skete og siden har han så fået risgrød tilsat frugtmos, da han ikke ellers er vild med risgrøden...

Introduktion af nye madvarer

Uanset hvor fedt og lækkert du synes det er, at kunne tilbyde din baby nye og forskellige madvarer til dets måltider, er det altså ikke sikkert at baby er helt enig med dig og udviser samme begejstring. Tag det med ro og tænk på, at det ikke varer længe før baby spiser sammen med resten af familien. Det du skal i gang med nu er at lære dit barn "spisningens grundregler" og derfor gavner det rolige tempo mest.

Tips, når der skal afprøves noget nyt:
  • Tilbyd kun én slags ny mad ad gangen. Hermed bliver det nemmere at afgøre om baby reagere på det eller ej...
  • Fordi babys smagsløg er følsomme er det bedst at undgå alt for kraftige krydderier og stærkt smagende ingredienser.
  • Maden skal gerne have stuetemperatur eller være lun, men vær sikker på, at maden ikke er for varm.
  • Når baby skal smage noget nyt, så tilbered kun en lille smule og lad baby smage lidt ad gangen - husk på, det er en helt ny smagsoplevelse og konsistens, så selvom baby kun får ganske lidt, så er det helt fint.
  • Servere du den nye mad samtidig med at familien selv spiser, vil det være langt nemmere at få baby til at acceptere den nye mad første gang. Vent og se om baby kan lide det. Er baby ikke begejstret, så tving ikke ham/hende til at spise mere. Baby vil være mere modtagelig næste gang...
  • Babys smag ændre sig over tid, så bliv ikke overrasket, hvis den mad, som før var uinteressant lige pludselig er livretten en dag...
Det rette tidspunkt
Det bedste tidspunkt at introducere ny mad til baby er når han/hun er udhvilet og glad. Morgenen er som regel et godt tidspunkt og det hjælper også, hvis baby er en lille smule sulten. Baby må bare ikke være så sulten, at han/hun ike kan overskue at smage på det nye...
 
Det skal dog lige siges, at herhjemme er de nye madvarer blevet introduceret på det tidspunkt af dagen, hvor de høre til, så havregrød om morgenen, grøntsager til frokost eller aftensmad og det samme med kød. Brød har han fået formiddag og eftermiddag og frugt det samme. Min søn spiser rugbrød til frokost, hvor vi også får afprøvet klassikerne - smørbar torskerogn, laksepate, markelguf og leverpostej - det er herlig nemt at styre på brødet og han lapper det i sig! Han er specielt glad for leverpostejen, som han ikke får serveret før han har spist sit fiskepålæg, for ellers vil han slet ikke have fisken...

Hvornår er det nok
Babys appetit varierer fra dag til dag men også fra måltid til måltid... Det er derfor ganske normalt for dem kun at spise lidt til ét måltid og (meget) mere til et andet. Får de lov til at stole på deres egen fornemmelse for mæthed, vil de som regel også selv være i stand til at afgøre, hvor meget eller hvor lidt mad de har brug for.

Baby skal nok gøre opmærksom på om han/hun har fået nok og er du opmærksom på følgende tegn på mæthed, så kan du undgå rigtig mange kampe om maden ved spisetid:
  • Baby vender hovedet væk
  • Baby læner sig tilbage
  • baby nægter at åbne munden
  • baby leger med maden
Herhjemme har vi stiftet bekendtskab med alle 4 ting, men du skal også være opmærksom på træthed ved dit barn. Er det for træt til at spise, så vil han/hun typisk gøre flere af ovenstående ting plus sidde og gabe og gnide sig i øjnene og så ved du det er på tide at pakke maden væk og gøre klar til sengetid....

Rigtig god fornøjelse med at introducere jeres baby for madens fagre verden...

tirsdag den 10. januar 2012

Færdiglavet babymad

Det er altså helt okay ikke at have overskuddet til selv at stå og kokkerere babys mad, specielt til at starte med, hvor baby ikke kan spise det samme som jer og ikke særlig store portioner...

Dog skal du lige være opmærksom på, at indtil for et par år siden gjalt der danske krav, som sikrede at disse produkter indeholdt det baby har brug for af fx vitaminer og mineraler og hverken mere eller mindre... Efter EU-harmoniseringer kan det nu være svært at gennemskue helt præcist, hvad der er tilsat i færdigprodukterne.

Faktisk finder Sundhedsstyrelsen det så svært, at de anbefaler, så vidt muligt, selv at tilberede babys mad. Under alle omstændigheder er økologiske varianter i hvert fald at foretrække uanset om du vælger selv at lave maden eller købe færdiglavet.

Nogle mener det er en jungle at finde rundt i de færdige produkter, du kan købe til din baby og der er også et virkelig stort udvalg. Hvad der er bedst skal jeg ikke gøre mig til domskvinde over, men jeg vil godt indrømme, at vi også i pressede situationer har tyet til de færdiglavede pulvergrød og frugtmos på glas. Dog har jeg ikke været glad for at købe middagsretterne, fordi de ikke lige lugtede så herligt... Jeg har altid købt økologisk, uden tilsat sukker og dermed også stolet på, at det som producenten har skrevet på emballagen var til at regne med...

Blandt de der udbyder færdige produkter indenfor babymad er:

Semper
Semper har for nylig opkøbt Beauvais produktion af babymad, så Beauvais bliver til Semper inden længe. Personligt kendte jeg ikke til Semper fordi jeg ikke rigtig har set det i de butikker, hvor jeg har købt babymad.

Semper tilbyder et bredt sortiment af pulverblandinger og mad på glas og endda økologiske varianter, som hedder ECO. De er et svensk firma, der slår på gennem mere end 70 år at have specialiseret sig i mad til babyer og småbørn. På Sempers hjemmeside skriver de:
"Vi udvikler børnemad i samarbejde med ernæringseksperter og har en stor viden om nordiske børns behov. Vi laver sund mad af høj kvalitet - og gør det nemt for forældrene at give deres børn gode madvaner og sunde, varierede måltider."
Du kan læse mere om Semper og deres produktudvalg HER

Beauvais
Som nævnt ovenfor, så bliver Beauvais snart til Semper - det kan du læse endnu mere om HER

HiPP
HiPP er et helt økologisk børnemadsprodukt, tysk produceret og har været på markedet i over 50 år. De giver på deres hjemmeside tips og opskrifter til babys mad hele døgnet, har en måltidsplanlægger og giver en allround troværdig og god beskrivelse af deres produkter som vækker et positivt indtryk. Vi har dog aldrig prøvet HiPP produkter herhjemme, så om de er anbefalelsesværdige kan jeg desværre ikke udtale mig om...

Lovemade
Silvia Wulff, som selv er mor, har sammen med kokkeholdet Maarbjerg+Kirk og VIFFOS skabt Lovemade babymad. Lovemade er lavet efter hjemmelavet princip med gode økologiske råvarer og herefter frosset ned.  Det indeholder ingen tilsætningsstoffer eller anden konservering og derfor er frost valgt som konserveringsmetoden, da dette også er hvad anbefales, når du selv laver mad til din baby.

På hjemmesiden forklarer Silvia, hvordan Lovemade er blevet til og hvorfor:
”Jeg fik idéen til lovemade, da jeg blev mor og oplevede behovet for at kunne give min datter et nemt måltid mad i den travle hverdag – uden at være nødsaget til at gå på kompromis med hverken kvalitet eller samvittighed. Det har været en lang rejse, men jeg har nu – i samarbejde med dygtige folk – skabt et rent produkt uden hemmeligheder, og som forbrugeren kan have tillid til. Et produkt med fokus på smag, konsistens, gode råvarer og som ikke er tilføjet andet, end hvad du selv ville gøre derhjemme.”
Jeg læste på et tidspunkt, at en mor havde fået muligheden for at teste dette produkt sammen med hendes mødregruppe og hun plejer selv at lave al den mad hun servere for sin søn. Hun synes smagen var ok og baby tog da også imod det, men det var en anelse tyndt i konsistensen. 

Heller ikke dette produkt har vi afprøvet herhjemme, så jeg vil lade jer, som har afprøvet lovemade være smagsdommere.

Har i kommentarer, anbefalinger, m.v. til færdiglavet babymad, så skriv endelig - det er altid rart at få input fra jer, som har afprøvet de forskellige produkter og ikke mindst høre hvordan jeres børn har reageret på disse...

mandag den 9. januar 2012

Hvad bør baby ikke få det første leveår?

Gennem dit barns første leveår introduceres det til flere og flere fødevarer. Dog er der nogle få du bør undgå til barnet er fyldt et år og i visse tilfælde til det er fyldt 2. Det gælder:
  • Råmælksoste - Ost lavet på upasteuriseret mælk kan indeholde farlige bakterier
  • Fedtfattige mælkeprodukter - babys hjerne har brug for fedt fra mælkeprodukter for at udvikle sig, så server altid sødmælksprodukter.
  • Sukker - sukker indeholder store mængder af tomme kalorier, så det stjæler appetitten til den ernæringsrigtige mad.
  • Salt - babyer under et år behøver ikke at få ekstra salt. Tilsætter du det før et års alderen risikere du at det vil give en trang til salt mad senere i livet. Smag i stedet maden til med små mængder af krydderurter eller krydderier. Efter dit barn er fyldt et år kan du krydre hans/hendes mad med en lille smule salt...
  • Komælk - Hvis man venter med at servere komælk til efter den første fødselsdag mindskes risikoen for mælkeallergi.
  • Ugennemsigtig kød - Råt eller halvkogt kød, fisk, fjerkræ eller æg bør altid undgås.
  • Honning og glukosesirup - Dette kan indeholde små mængder af botulismesporer, som kan gøre babyer under et år syge.

Tilberegning, økologi og allergi

Egentlig behøver du ikke diverse fancy køkkenapparater for at tilberede god mad til din baby. Dog anbefaler jeg, at du har:
  • en grønsagsdamper eller en dampinsats (kan købes hos isenkræmmeren for mellem 60 og 100 kr.)  og
  • en blender, stavblender eller foodprocessor 
til at purere babyens mad med. Alternativt kan du også komme maden i en grønsagskværn ellerpresse den gennem en si ved hjælp af en træske.

Tilberedning
De bedste tilberedningsmåder til babys første mad er dampning, pochering eller stegning. Grunden hertil er, at dampet og stegt mad har den fordel. at det ikke kommer i berøring med vand, som kan udvaske næringsstoffer.

Økologi
Når man kigger på babys indtag af mad, så spiser babyen langt mere i forhold til sin egen vægt end en voksen gør. Derfor er det godt at sørge for at maden er så ren som muligt. Jeg er ikke økologi-freak, men jeg vil godt være sikker på, at mit barn ikke udsættes for sprøjtegifte og andre skadelige stoffer, når jeg putter mad i munden på ham.

Det sikre jeg mig ved at købe overvejende økologiske varer, når jeg skal handle ind til hans mad. Han får økologisk sødmælk at drikke og har jeg ikke lige råd til at købe friske økologiske grøntsager, så er der ofte poser fra frost på tilbud og så ryger de i kurven.

På listen over frugt og grønt, som du skal være særlig opmærksom på, fordi det typisk er råvarer, som sprøjtes mest og du derfor bør overveje at skaffe økologisk er:
  • Peberfrugter
  • Blegselleri
  • Rodfrugter som kartofler og gulerødder
  • Bladgrønsager som spinat eller salat
  • Ferskner eller nektariner
  • Æbler
  • Jordbær
  • Kirsebær
  • Tørrede abrikoser (de fine orange indeholder nemlig svovl!)
Allergi - du skal være opmærksom
Din babys fordøjelsessystem er stadig under udvikling på tidspunktet, hvor du begynder at tilbyde det fast føde. Derfor kan ufordøjede proteiner endnu passere gennem. Når det sker, vil kroppen behandle disse normalt harmløse proteiner som allergener. Efter barnet er fyldt et år bliver fødevareallergi et mindre problem, da fordøjelsessystemet herefter er udviklet så meget, at det selv kan frasortere de fleste proteiner.

Har din familie mange problemer med allergi, kan din baby også have sarte fordøjelsesorganer, som skal bruge længere tid på at blive færdigudviklet. Er det tilfældet bør i tale med sundhedsplejersken eller lægen for at finde ud af om i skal vente med at introducere visse fødevarer til efter barnets første fødselsdag...

Har du mistanke om at dit barn har fødevareallergi, skal du staks holde op med at tilbyde baby den mistænkelige varer og tal med din sundhedsplejerske eller læge. Næsten alle fødevarer kan forårsage allergi, de mest almindelige er:
  • Mælk
  • Æg
  • Soya
  • Hvede
  • Soja
  • Fisk
  • Skaldyr
  • Nødder
  • Jordnødder
  • Bælgfrugter

Hjemmelavet - hvorfor?

Vi er ansvarlig for, at vores børns ernæring allerede fra fødslen og det kan godt virke overvældende at skulle løfte den udfordring det er, at give vores barn en god introduktion til den faste føde. 

Vi ønsker alle at vores børn skal få et godt forhold til mad og netop ved at tilbyde babyen et varieret udvalg af gode og velsmagende retter er det muligt at give vores barn et alsidigt og åbent forhold til maden...

Når du vælger selv at tilberede din babys mad har du den fulde kontrol over, hvad denne består af. Dermed ikke sagt, at du sagtens på pressede dage eller dage hvor overskuddet bare ikke lige er til at stå og svede over gryderne kan snuppe et glas af det færdiglavede babymad fra glas, men det giver en helt anden tryghed selv at lave den mad, som du skal give dit barn at spise.

Når du selv laver maden til baby, kan du være sikker på, at det ikke indeholder unødvendige tilsætningsstoffer som fx stivelse og konservering. Du kan også selv styre sukker- og saltindholdet og det giver en rigtig god mulighed for at bruge sæsonens råvarer, som er fyldt med smagen fra grøntsagerne og frugterne når de er lækrest...

Selvom det måske kræver lidt flere anstrengelser og omtanke at lave hjemmelavet mad, så er det faktisk nemmere end du tror, specielt hvis du laver større portioner og så opbevarer maden til senere måltider.

Fordi hjemmelavet babymad er friskere, er smagen også bedre. Derudover har du også mulighed for at tilbyde mere varietet i dit barns kost end det der fremstilles færdiglavet. Ved at begynde tidligt at tilbyde baby forskellige smagsindtryk vil han/hun blive mere åben overfor at smage og acceptere ny og anderledes mad, når det bliver ældre.

Du kan også lettere tilpasse konsistensen af maden, når du selv tilbereder den. Det er meget vigtig fordi konsistensen er lige så ny for baby, som smagen er. Til at begynde med kan du fortynde maden med en smule modermælk eller MME og når baby bliver ældre, kan du begynde at gøre maden tykkere og med små klumper i, så det passer til det stadium, baby er på.

søndag den 8. januar 2012

Hvornår skal vi begynde på skemad og hvilken slags?

Dette spørgsmål hører jeg igen og igen fra nybagte mødre og jeg har selv stået forrest i rækken for at ville vide mere om det. Dog var min baby lidt tidligt på den med at komme ud til os, så vi ventede lidt længere end de fleste med at starte op på skemad. Han har aldrig spist særlig meget ad gangen og behovet for mere mad opstod generelt senere end normalt... På det punkt har han til gengæld taget grusomt revanche nu...

Når din baby er mellem 4 og 6 måneder vil dets appetit stige og så er det tid til at udvide menuen. Ofte kan det mærkes på baby ved, at han/hun ikke er oftere sulten (måske mest om natten) og begynder at tage større portioner fra flasken eller ligger længere ved brystet. Du skal læse dit barn og hvis det ikke virker mere sultent, så vent bare lidt med at introducere skemad. Det anbefales at frem til barnet er 4 måneder, skal du udelukkende give baby modermælk eller MME og de fleste kan klare sig på det frem til de er ca. 6 måneder.

Vejledende tegn på at din baby er klar til fast føde:
  • baby kan sidde oprejst med støtte
  • hovedet kan holdes oprejst
  • når der stilles mad på bordet, åbner baby munden og læner kroppen fremover
  • når baby får maden i munden synker den i stedet for at spytte det ud
  • baby har stigende interesse for, hvad andre spiser
Motorikken er også ved at være så tilstrækkelig udviklet på dette tidspunkt, at barnet er klar til at få serveret sin mad med ske - de har kontrol over overlæben og kan bevæge tungen bagud...

Det er typisk at starte med grød, frugtmos eller grøntsagsmos som skemåltid. Husk at grød skal være uden gluten, så der er majs, ris eller hirse at vælge imellem. Grøntsagsmosen kan være kartoffel moset med andre grøntsager. Husk at det ikke er en god idé at tilsætte salt til maden før barnet er 8 måneder, dette belaster nemlig den lilles nyrer. Når du vil give frugtmos, er det en god idé, at du vælger frugter uden alt for meget syre, så som æbler og pærer. Baby har en sød tand, så præferencen for sødere sager kommer hurtigt - derfor er der mange babyer, som er helt vilde med mos af søde kartofler frem for den traditionelle kartoffelmos...

Herhjemme startede vi på en majsgrød - det var ikke noget hit i starten, men han prøvede sig frem og vi havde grød over alt... Vores baby ville ret hurtigt gerne prøve noget nyt, så vi forsatte med kartoffelmosen herhjemme og derefter tilsatte vi en ny smag til kartoffelmosen eftersom han havde lyst til nye ting. Det var både gulerødder og ærter blandt andet... Opskrifter på forskellig slags mos m.v vil følge senere på bloggen...

Det er en god idé at vælge tidspunktet, hvor i øver med skeen, nøje. Baby skal være vågen og glad og hverken for sulten eller for mæt. Der vil nok være et behov for at der gives flaske eller ammes lige efter skemåltidet. Til at starte med skal du ikke regne med, at baby spiser mere end et par skefulde, men lidt har også ret og det er øvelsen vi skal tænke på her, for mælken udgør stadig hovedparten af barnets kost.

Der findes rigtig mange gode bøger og pjecer om barnets kost, hvor du kan finde rigtig god inspiration og sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece lige netop på dette område, som jeg synes er vældig god til at starte ud på - du kan finde den i online udgave HER...

Nu da min søn er blevet ældre, har jeg investeret i en rigtig god bog om mad til børn fra 6 måneders alderen til de er 3 år gamle - den kan jeg varmt anbefale jer at købe, dog vil jeg poste de opskrifter jeg bruger herinde (selvfølgelig med reference) og dele vores oplevelser omkring de forskellige retter. Bogen hedder Mad til Småfolk.

lørdag den 7. januar 2012

Modermælkserstatning...

For mit vedkommende startede min babys mad her...

Elias fik ikke rigtig mad nok ved at amme hos mig og selvom jeg havde mælk nok til ham (og en hel hær af andre babyer) så gad han det simpelthen ikke! Det kan være et knæk for enhver nybagt mor, hvilket det også var for mig, fordi jeg følte mig som en kæmpe fiasko i og med jeg ikke engang kunne give næring til mit barn hos mig selv... Dog skal vi huske på, at en god mor ikke sidder i brysterne og hellere at babyen er mæt og godt tilpas fra flasken end at han skriger uafbrudt fordi han simpelthen ikke har fået nok at spise ved amningen...

Modermælkserstatning (herefter MME) er lavet på komælk, men på en sådan måde, at det ligner modermælk mest muligt. Dit barn får fuldt ud tilstrækkelig ernæring på MME og har nogenlunde den samme vækstkurve og udvikling som børn, der ammes. Desværre indeholder MME ikke antistoffer ligesom modermælken gør.

Tilberedning
Når du bruger MME er det meget vigtigt, at du følger brugsanvisningen på pakken nøje. Hvis du bruger for lidt pulver, får barnet for lidt energi og næringsstoffer, og hvis du bruger for meget pulver i forhold til vand, kan barnets nyrer belastes, ligesom det vil få for lidt væske. Du skal ikke blive forskrækket af dette, for der følger ske med i pakken, som gør det super nemt at dosere.

Brug i de første 4 måneder kogt, nedkølet vand (til ca. 37 grader) og tilbered kun en flaske ad gangen i barnets første 2 levemåneder. Dette er af af hygiejniske årsager. Prøv temperaturen på håndleddet inden du giver baby flasken i munden. Hvis mælken føles behagelig lunken (ca. 37 grader) - hverken varm eller kold - er den klar.

Det er vigtigt, at du sørger for, at flaskerne lukkes helt og stilles i køleskabet straks efter tilberedning, hvor de opbevares til de skal bruges. Skal du på tur, så invester gerne i en termotaske, der kan holde MME'en kold til den skal bruges (op til 4 timer) eller brug evt. de færdigblandede slags, som du kan købe på brikker - de har ikke brug for at blive sat på køl eller opvarmet inden brug - de kan hældes direkte i en flaske og så er du klar til at give mad. Vær dog opmærksom på, at hvis der stadig er noget tilbage i kartonen, skal dette på køl og kan opbevares der i op til 2 døgn.

Portionsstørrelse
Et barn har ca. brug for at spise det, der svarer til 1/6 af sin vægt i døgnet. 
Eksempel: En baby på 3600 g. har derfor brug for 600 g. færdigblandet MME i døgnet. Hvis baby spiser 6 måltider, svarer det til ca. 100 ml. MME pr. måltid. Det er dog MEGET forskelligt fra baby til baby, hvor meget der spises både i alt og til de forskellige måltider. De vigtigste er at baby er godt tilpas og virker glad og frisk. Dette er dog fordelen ved at have et flaskebarn - vi kan se hvor meget de reelt spiser og forholde os til det - det kan dog også være en ulempe, for nogle hænger sig alt for meget i mængden af maden (mig selv deriblandt) og kan køre sig selv op i en spids på det... Men husk at hvis din baby er glad og tilfreds, så har han/hun helt sikkert fået det at spise, som han/hun havde brug for...
Eventuelle rester af opvarmet MME skal ALTID smides ud, da det er et rigtig godt sted for bakteriedannelse...
Rengøring af flasker og sutter
Det er utrolig vigtigt praktisere god hygiejne, når det kommer til både flasker og sutter, da varm mælk og rester heraf giver gode vækstbetingelser for bakterier. 
Derfor skal du altid:
  • Rengør flasker og sutter efter brug, og vær omhyggelig med skruegange og kanter, hvor mælkeresterne ofte sidder fast.
  • Brug flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand til flaskerne og gnid sutterne med groft salt, der gør det nemmere at fjerne slimede mælkerester.
  • Skyl herefter flasker og sutter grundigt og kog dem i 3 minutter.
  • Hæld vandet fra, tør flasker og sutter (med et helt rent viskestykke, eller lad dem lufttørre) og opbevar dem herefter tørt og tildækket.
  • Sutteflaskerne kan også vaskes i opvaskemaskine, men sørg for at skylles mælkeresterne af før opvask.
  • Sutteflaskerne kan også steriliseres i en sterilisator til mikrovnen efter vask - se fx. Avent's produkter
Kilde: Sundhedsguiden.dk

    Introduktion...

    Hejsa
    Velkommen på min blog MadMama - en blog der er dedikeret til mad for babyer og børn...

    Denne blog udspringer af, at jeg selv for nu snart 6 måneder siden havde en baby, som skulle starte på introduktion til fast føde og jeg havde ingen idé om, hvad man kunne give sin baby af forskellige slags mos og grød osv... Derfor er denne blog dedikeret til alle de mødre, som står i samme situation som jeg gjorde, men også til jer, som gerne vil have lidt inspiration til jeres babys og børns mad i hverdagen...

    Herhjemme er vi nu kommet dertil hvor baby spiser det samme som vi gør og dermed bliver introduceret til mange forskellige smagsindtryk. Jeg vil berette om hvad vores søn siger til de nye mærkelige påfund hans mor kommer med og så kan i jo selv vurdere om i har lyst til at introducere de slags forskellige madvarer til jeres barn.

    Jeg er ret streng, hvad angår indtaget af sukker hos mit barn og han får, så længe vi kan holde det, kun naturligt sukker - altså det der er i frugter. Jeg er obs på, at meget af det mad han indtager er af økologisk karakter, men jeg er ikke fanatisk. Min dreng er ikke bange for at prøve at stoppe nye ting i munden og smager det ham ikke første gang, så prøver han da bare igen, for at se om det stadig er lige surt/stærkt/sødt osv... 

    Husk at der kan gå op til 10 gange hvis ikke mere til at barnet har vænnet sig til den nye smag, så giv ikke op, men pres heller ikke for meget på med bestemt slags mad - det kan give bagslag...

    Bloggen her vil give dig nogle gode tips, tricks og opskrifter til at få en god start på fast føde til dit barn, men vil også have fokus på mad til børn i alle aldre. Du kan nemt få et overblik ved at kigge på etiketterne, som fortæller dig, hvilke slags råvarer, der er brugt i maden og til hvilken aldersgruppe maden er beregnet.

    Har du spørgsmål eller kommentarer, så hold dig endelig ikke tilbage med at skrive. Så skal jeg på bedste vis forsøge at svare, så godt jeg nu kan. 

    Tak fordi du læser med og rigtig god fornøjelse.

    Print