mandag den 31. marts 2014

Madmama tester madgadgets: Madnet - hot or not???

Efter alt at dømme herhjemme, så er de der madnet HOT HOT HOT!

Vi har i samarbejde med Mammashop fået lov til at teste dette fine madnet fra Munchkin:



Dette skriver producenten selv om produktet:
Fresh Food Feeder har et gribevenligt håndtag og en netbeholder, som gør at barnet kan få i sig hjemmetilberedt mad uden risiko for det sætter sig i halsen.

Put et stykke frugt, en grønsag, kød eller hvad som helst der passer i netbeholderen og luk den.
Barnet kan derefter tykke og suge selv og får derigennem hjemmetilberedt mad i sig i tilpas store stykker.


Det mener jeg op produktet:
Da min største var baby, hørte jeg om sådanne madnet for første gang og synes det er en vildt god anordning til de små, når man skulle til at starte op på fast føde for at give den lille nogle forskellige smagsnuancer. Jeg fik aldrig købt nettet dengang, så da Theresa kom til, var jeg sikker på, at det var noget jeg skulle afprøve.

Jeg fik vasket nettet grundigt - det kan gå i opvaskemaskinen (YAY!) og så fik vi det ellers afprøvet med et stykke banan. Ihh hvor hun gnavede - hun overfaldt det madnet som om hun ikke havde fået noget at spise hele dagen og var meget tryg ved det og undersøgte den grundigt. Det sjove var, at når der så ikke rigtig er mere i nettet, så kunne hun jo bare lige vende den om og gnave i ringen til at holde i... 

Jeg er rigtig godt tilfreds med produktet, dog har jeg to små hager: 1. nettet skal gøres rent med det samme efter brug ellers kommer maden til at størkne deri og sidde alt for godt fast. Jeg ville ønske, at man kunne tage nettet ud og gøre rent, det ville gøre det meget nemmere, for den er lidt uhandy at gøre ren. 2. Hele anordningen er en smule tung for en 6 måneders baby at sidde med, så det kræver lidt øvelse og fingerkræfter at holde i ringen. Men har man en baby, som lærer hurtigt, så skal det nok gå stærkt med at få fundet ud af den bedste måde, at holde madnettet på, så der kommer mest muligt mad ud hurtigst muligt.


Vi har prøvet den med både grøntsager og frugt. Du kan med fordel bruge hård frugt og grønt heri (dem som undhedsstyrelsen anbefaler man venter med at give til ca. 3 års alderen pga. kvælningsfare), så sker der ikke uheld med at få tingene galt i halsen og samtidig kan baby stadig smage på, hvad det er. Fx æbler, gulerødder og lignende.

Hvis du har lyst til at praktisere BLW, så er dette madnet en rigtig god start og hjælp på vej - så kan du lade baby selv vælge fra en tallerken og du putter det så bare i nettet og guf guf guf, så er i kørende.

Kunne du tænke dig at vinde sådan et madnet fra Munchkin eller bøtterne fra Brother Max, så hæng på - det kunne være, du var den heldige, som blev trukket i en nært forestående give away.

2 kommentarer:

  1. Uhh jeg synes det virker så ulækkert. Altså jeg kan godt se at det er smart at de ikke får for store ting, men vil omvendt sige at jeg aldrig har haft børn der har fået mad i den gale hals, så dethandler nok meget om hvad man giver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan kan det være du synes det er ulækkert? Jeg vil også til enhver tid slå et slag for, at man giver sit barn alderssvarende mad, dog synes jeg bestemt ikke det skader at prøve lidt nye smage af på de ting, som de så måske lige er 14 dage fra at kunne spise selv - Theresa er meget selvstændig med sin mad og vil rigtig gerne selv spise, men er nu blevet så tilpas stærk i sine kæber, at hun altså "bider" til og så kommer der desværre nogle gange lidt for store stykker pære eller banan i den gale hals - hun kan godt selv klare at få det op, men vil bryder mig slet ikke om at hun sidder der og "kaster" op...

      Slet

Print