onsdag den 5. november 2014

Den sunde madpakke (eller hvordan man giver en husmoder (m/k) dårlig samvittighed!)

En veninde postede forleden et billede på Instagram fra et møde i hendes søns børnehaven med ovenstående tekst og det fik mig virkelig til at nikke genkendende, men det satte også nogle tanker i gang...

Elias er børnehavebarn og har været det siden marts. Han er autist, hvilket kom til udtryk for alvor, da han rundede de ca. 17 måneder. Hans udvikling stagnerede og hans spisevaner ændrede sig drastisk. Elias gik fra at spise næsten alt, hvad vi satte foran ham (faktisk var der kun 3 ting, han ikke kunne lide: agurk, kogt pasta og ris uden sovs) til kun at ville spise meget begrænsede ting.

I dag spiser han stort set ikke varm mad og ingen kød, han er snack-spiser (som i små portioner af ting, der er nemme at snacke, fx rosiner, mandler og lign.) og så har han også en forkærlighed for bestemte søde sager og alt hvad der har et nogenlunde højt indhold af salt (fx chips og pomfritter). Derfor var det min store frygt, at han skulle til at have madpakke med til dagen, fordi han netop er så selektiv. Så jeg har lagt rigtig meget i at lave madpakke til ham hver dag og sørget for, at der i hvert fald er noget i, som jeg vidste han vil spise, noget som måske bliver spist og elementer, som jeg putter i, for at vænne ham til flere/nye madvarer.

Vi købte en super lækker madkasse fra Sistema:

Samme model, bare i limegrøn og jeg må sige, at den var et godt køb for os!

Elias får 1-1½ skive bondebrød/gulerodsrugbrød med remoulade, spegepølse og leverpostej.

I frugt og grønt delen af madkassen ligger der gerne et stykke frugt (æble, pære, banan, vindruer) 5 skiver agurk, 1 lille tomat eller 1 lille gulerod. Nogle gange kan jeg godt prøve ny frugt eller grønt af som fx nektarin, clementin, appelsin, rå blomkål eller lignende, men jeg ved også, at jeg skal passe på med at putte for meget nyt i, for det kan forstyrre for meget og gøre, at han spiser mindre end han plejer.

I det sidste rum lægger jeg en lille papirmuffinform i bunden og putter 8-10 rosiner og 5 mandler i. Nogle gange prøver jeg med andre nødder eller anden tørret frugt, men her skal jeg igen være varsom, for han nyder denne snack mere end noget andet, får jeg at vide fra vores primær pædagog. Ved siden af muffinformen lægger jeg en halv bolle/wasa crisp/knækbrød eller lignende. Så kommer der et stykke mellemlægspapir over og ovenpå lægges endnu en lille snack i form af rugkanter enten med sourcream & onion eller med tomat.

Så er der frugtposen til eftermiddagsmaden. Elias er ikke god til at spise noget tidligt på eftermiddagen. Han vil ofte først have eftermiddagssnack, når han hentes fra børnehaven. Men han få en pose med i tilfælde af, at han nu skulle være sulten. I posen kommer der et stykke knækbrød eller en halv bolle og et stykke frisk frugt eller tørrede æblechips eller en halv frugtstang.

Jeg synes jo ikke, at det er en vildt sund madpakke, når den både indeholder hvidt brød, remoulade, spegepølse og rugkanter. Dog har Elias en næsten tom madkasse med hjem hver dag. Det fik mig så yderligere til at tænke - mon jeg er en af den slags mødre, som er med til at give andre mødre/fædre dårlig samvittighed over de der madpakker???

Det er ikke alle der kender til vores situation i børnehaven og hvis deres børn så kommer hjem og fortæller at Elias havde sådan og sådan med i madpakken i dag, så tænker de måske, at vi har enorme mængder af Louisa-Lorang/Sif-Orellana overskud om aftenen til at præstere sådan en madpakke.

Der kan jeg lige så godt være ærlig og sige, at det slet ikke er tilfældet! Jeg er træt med træt på af den madpakke, men jeg ved, at hvis jeg sender ham af sted med mindre eller noget der er væsentlig anderledes end det plejer, så går han i baglås og spiser bare ikke! Så jeg gør bare hvad der fungerer for os herhjemme og misunder de, der kan sende deres børn af sted med en hurtig smurt madpakke med alverdens pålæg og lækkert frugt og grønt!

Jeg synes det er synd, at vi skal gå og give hinanden dårlig samvittighed over sådan noget. Der er selvfølgelig børnehavens madpolitik at tage højde for, hvilket jeg har følt mig lidt ramt af til tider, men heldigvis er der, i vores børnehave også plads til mangfoldighed og det er jeg taknemmelig for. Der er plads til alle slags mad, både med og uden sukker, med og uden brød og mad til de, som spiser efter anden religiøs overbevisning og det kan kun lade sig gøre, fordi vi stadig selv får lov til at sørge for vores børns madpakker.

I stedet for at få dårlig samvittighed over madpakken, så kunne vi jo tage inspiration i andre børns madpakkeindhold og så prøve os lidt frem, som det fungerer hjemme hos os selv. Vi kunne tage børnene med ud og smøre madpakken (selvom det så tager længere tid) lade dem bestemme, hvad der skal på én mad, hvilken grøntsag og hvilket stykke frugt de godt kunne tænke sig. Så får de medindflydelse og vi kan stadig bestemme noget af det i madpakken, så det bliver varieret. Det er ikke altid overskuddet er til det og herhjemme fungerer den løsning slet ikke endnu pga. Elias' autisme, men vi træner det til frokosttid i weekenderne, hvor tiden er til det.

Herhjemme har vi lært at holde os til DDV (det der virker). Vi lytter til Elias og respekterer hans behov - så hvad er der galt i, at vi allesammen gør det i forhold til vores børn?

4 kommentarer:

  1. Åh, er jeg glad for det indlæg, Agnethe!! Det er en af mine helt store kæpheste, at det må være forældrenes ansvar at sørge for, at barnet får den næring, det har brug for i løbet af en dag. Hvordan den så skal fordeles, er op til den enkelte. Ikke alle børn kan puttes i kassen: "Vi spiser kl x og vi forventer at madpakken indeholder det og det og det".
    S har i perioder overhovedet ingen appetit til morgenmad (nøjagtig som sin mor), og skulle jeg så sidde og stoppe det ned i halsen på hende, bare fordi vi jo alle har lært, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid? Det gør jeg ikke! Til gengæld går der en melding til pædagogerne i vuggestuen om, at hun nok er lidt ekstra sulten, når de spiser 8.30.
    Madpakken... For dælen, hvor har jeg bandet og svovlet over den. Nu følger den et fast mønster hver dag, og det virker! Damen får 8 kvarte fuldkornsrugbrødsmadder med forskelligt pålæg med. Der er altid mindst én med fiskepålæg og mindst én med en eller anden slags ost. (Bestemte hun selv, var der otte skæreostemadder ;-) ) Der ud over er der en halv fuldkornsbolle med smør, og to-tre snack-ting. Det kan være agurk, tomat, vindruer, rosiner, en halv frugtstang, små kiks eller grisini, kogte grønne bønner fra aftensmaden, ostehaps, havrefras eller noget helt andet.
    Til eftermiddagsmad har hun en halv bolle med smøreost og et stykke frugt. Frugten bliver lagt i en fælles skål, og så bliver det skåret ud, når de skal spise. På den måde får børnene mulighed for at smage meget forskelligt hver dag.
    For nylig havde S efter at have været syg ingen appetit. Derfor blev noget af rugbrødet skiftet ud med flere snack-ting, så hun dog fik bare lidt at spise (DDV) Da jeg nævnte det for en pædagog, var kommentaren, om jeg havde overvejet bondebrød til S, for fuldkornsbrødet var nok for groft. Jeg må indrømme, at svaret nok godt kunne være serveret med er smil, men jeg blev sgu godt nok irriteret. S har spist groft brød i over et år uden problemer, og vil slet ikke have noget uden kerner. Moderen holdt fast på sit, og efter ganske få dage var vi tilbage til otte madder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - børn kan bare ikke puttes i kasser og sådan er det bare! DDV er vejen frem og når man gør det, er der jo også plads til justeringer hen ad vejen :D

      Slet
  2. Er helt enig - det vigtigste må altid være at børnene får noget at spise fremfor at madpakken går efter alle de fine foreskrifter. Her i huset skal madpakken helst være ret "kedelig" og forholdsvis forudsigelig. Helst de 4 halve stykker rugbrød, så er begge tilfredse. Når vi i perioder har lavet andet til deres madpakker og har byttet rugbrødet ud med pizza, pølsehorn osv, går der ikke mere end et par dage før de spørger om de snart må få rugbrød igen. Så vi er ved at have lært at det nok er vores behov for en afvekslende madpakke mere end deres. Deres formiddagsmad kan vi til gengæld godt skifte lidt med, og det gør da heller ikke noget hvis der kommer et eller andet ekstra i madpakken, bare der er rugbrød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det bare dejligt, at de ved hvad de vil have og egentlig er det med forudsigeligheden også det, der virker her, for så skal der ikke bruges kræfter på at tage stilling til alt det nye, der kan være i en madpakke. De spiser jo rigtig mange sammen i børnehaven og det er en stor mundfuld for Elias i forvejen, så madpakken skal være tryg og kendt :D

      Slet

Print