Den sunde madpakke (eller hvordan man giver en husmoder (m/k) dårlig samvittighed!)

En veninde postede forleden et billede på Instagram fra et møde i hendes søns børnehaven med ovenstående tekst og det fik mig virkelig til at nikke genkendende, men det satte også nogle tanker i gang...

Elias er børnehavebarn og har været det siden marts. Han er autist, hvilket kom til udtryk for alvor, da han rundede de ca. 17 måneder. Hans udvikling stagnerede og hans spisevaner ændrede sig drastisk. Elias gik fra at spise næsten alt, hvad vi satte foran ham (faktisk var der kun 3 ting, han ikke kunne lide: agurk, kogt pasta og ris uden sovs) til kun at ville spise meget begrænsede ting.

I dag spiser han stort set ikke varm mad og ingen kød, han er snack-spiser (som i små portioner af ting, der er nemme at snacke, fx rosiner, mandler og lign.) og så har han også en forkærlighed for bestemte søde sager og alt hvad der har et nogenlunde højt indhold af salt (fx chips og pomfritter). Derfor var det min store frygt, at han skulle til at have madpakke med til dagen, fordi han netop er så selektiv. Så jeg har lagt rigtig meget i at lave madpakke til ham hver dag og sørget for, at der i hvert fald er noget i, som jeg vidste han vil spise, noget som måske bliver spist og elementer, som jeg putter i, for at vænne ham til flere/nye madvarer.

Vi købte en super lækker madkasse fra Sistema:

Billede lånt hos Babygear.dk

Samme model, bare i limegrøn og jeg må sige, at den var et godt køb for os!

Elias får 1-1½ skive bondebrød/gulerodsrugbrød med remoulade, spegepølse og leverpostej.

I frugt og grønt delen af madkassen ligger der gerne et stykke frugt (æble, pære, banan, vindruer) 5 skiver agurk, 1 lille tomat eller 1 lille gulerod. Nogle gange kan jeg godt prøve ny frugt eller grønt af som fx nektarin, clementin, appelsin, rå blomkål eller lignende, men jeg ved også, at jeg skal passe på med at putte for meget nyt i, for det kan forstyrre for meget og gøre, at han spiser mindre end han plejer.

I det sidste rum lægger jeg en lille papirmuffinform i bunden og putter 8-10 rosiner og 5 mandler i. Nogle gange prøver jeg med andre nødder eller anden tørret frugt, men her skal jeg igen være varsom, for han nyder denne snack mere end noget andet, får jeg at vide fra vores primær pædagog. Ved siden af muffinformen lægger jeg en halv bolle/wasa crisp/knækbrød eller lignende. Så kommer der et stykke mellemlægspapir over og ovenpå lægges endnu en lille snack i form af rugkanter enten med sourcream & onion eller med tomat.

Så er der frugtposen til eftermiddagsmaden. Elias er ikke god til at spise noget tidligt på eftermiddagen. Han vil ofte først have eftermiddagssnack, når han hentes fra børnehaven. Men han få en pose med i tilfælde af, at han nu skulle være sulten. I posen kommer der et stykke knækbrød eller en halv bolle og et stykke frisk frugt eller tørrede æblechips eller en halv frugtstang.

Jeg synes jo ikke, at det er en vildt sund madpakke, når den både indeholder hvidt brød, remoulade, spegepølse og rugkanter. Dog har Elias en næsten tom madkasse med hjem hver dag. Det fik mig så yderligere til at tænke - mon jeg er en af den slags mødre, som er med til at give andre mødre/fædre dårlig samvittighed over de der madpakker???

Det er ikke alle der kender til vores situation i børnehaven og hvis deres børn så kommer hjem og fortæller at Elias havde sådan og sådan med i madpakken i dag, så tænker de måske, at vi har enorme mængder af Louisa-Lorang/Sif-Orellana overskud om aftenen til at præstere sådan en madpakke.

Der kan jeg lige så godt være ærlig og sige, at det slet ikke er tilfældet! Jeg er træt med træt på af den madpakke, men jeg ved, at hvis jeg sender ham af sted med mindre eller noget der er væsentlig anderledes end det plejer, så går han i baglås og spiser bare ikke! Så jeg gør bare hvad der fungerer for os herhjemme og misunder de, der kan sende deres børn af sted med en hurtig smurt madpakke med alverdens pålæg og lækkert frugt og grønt!

Jeg synes det er synd, at vi skal gå og give hinanden dårlig samvittighed over sådan noget. Der er selvfølgelig børnehavens madpolitik at tage højde for, hvilket jeg har følt mig lidt ramt af til tider, men heldigvis er der, i vores børnehave også plads til mangfoldighed og det er jeg taknemmelig for. Der er plads til alle slags mad, både med og uden sukker, med og uden brød og mad til de, som spiser efter anden religiøs overbevisning og det kan kun lade sig gøre, fordi vi stadig selv får lov til at sørge for vores børns madpakker.

I stedet for at få dårlig samvittighed over madpakken, så kunne vi jo tage inspiration i andre børns madpakkeindhold og så prøve os lidt frem, som det fungerer hjemme hos os selv. Vi kunne tage børnene med ud og smøre madpakken (selvom det så tager længere tid) lade dem bestemme, hvad der skal på én mad, hvilken grøntsag og hvilket stykke frugt de godt kunne tænke sig. Så får de medindflydelse og vi kan stadig bestemme noget af det i madpakken, så det bliver varieret. Det er ikke altid overskuddet er til det og herhjemme fungerer den løsning slet ikke endnu pga. Elias' autisme, men vi træner det til frokosttid i weekenderne, hvor tiden er til det.

Herhjemme har vi lært at holde os til DDV (det der virker). Vi lytter til Elias og respekterer hans behov - så hvad er der galt i, at vi allesammen gør det i forhold til vores børn?