Herhjemme er cremefraiche dressing et hit både blandt store og små og
hvis man nu kan lave en sukkerfri version, som smager endnu bedre end
den købte, er det så ikke værd at bruge 10 minutter på???
I
opskriften har jeg brugt min egen hjemmelavede mayonnaise, men du kan
sagtens bruge en købe mayo så som Hellmann's. Mit mål er ikke at spare
på fedtet i denne opskrift - tværtimod! Derfor er opskriften også en fed
en af slagen og hvis du foretrækker lightprodukter, så brug disse, dog
kan jeg ikke garantere for, at smagen vil være lige så god...
Jeg
smager mig altid frem til hvornår tingene er optimale for mine
smagsløg, så selvom jeg nu gengiver opskriften, som jeg har brugt, så er
det vigtigt, at du selv smager til, så det kommer til at passe din
smag. Det kan være du gerne vil have mere citron, salt eller purløg i -
det bestemmer du helt selv! Det er jo det fantastiske ved at lave noget
fra bunden selv!
Opskriften jeg har brugt som grundlag er ikke sukkerfri - den kan du finde her - klik.
Min
udgave er sødet med sødemiddel i form af enten sukrin melis eller
flydende sød. Det er ikke store mængder, der skal bruges, blot en
knivspids eller et par dråber og så er det faktisk ganske rigeligt. Du
kan også vælge at undlade det søde, men personligt synes jeg så, at der
mangler noget på smagsbarometeret.
Hjemmelavet Creme Fraiche Dressing (1 stor flaske)
2 dl hjemmelavet mayonnaise
4 dl cremefraiche 18%
salt og peber
1 knsp. sukrin melis eller et par dråber flydende Sød
Citronsaft (efter smag)
Finthakket Purløg (efter smag)
Bland alle ingredienser i en skål. Smag til med krydderier, det søde og citronsaft, så dressingen smager dig bedst.
Hæld den på flaske og lad den trække lidt inden servering.
Bon appetit...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar