onsdag den 25. juli 2012

Vandmelonis

I denne varme har vi da vidst alle brug for lidt lækkert til at køle os ned med og hvis vi har det varmt, så må det da være dobbelt slemt for de små poder!

Mie har været RIGTIG god i sin timing med netop denne opskrift, som du nemt kan bikse sammen uden de helt store armbevægelser. Isen er uden sukker, uden mælkeprodukter, fri for æg og FYLDT med frugt og se lige en guldklump, der nyder sin is her:

 Billederne er venligst udlånt af Mie, Madmamas gæsteskribent.

Så kan man kun være sikker på at det smager godt!

Vandmelonis der smager af mere!

Du skal bruge:
1 kg kernefattig vandmelon
5 spsk Fiordi frutta jordbærmarmelade(kan købes i Kvickly og er marmelade UDEN sukker)
½ tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker, kan købes i Kvickly)
2 tsk citronsaft
2 spsk agavesirup

Alle ingredienserne blendes til ensartet masse og laves enten i ismaskine eller ved at putte det i fryseren og røre i massen med jævne mellemrum.

Mie og familien brugte ismaskinen, prøvesmagte den lækre is og resten blev gemt i en beholder. efter den havde været en tur i ismaskinen (og vi havde prøvesmagt den) resten i beholdere, man selv laver is i.
Og dagen efter havde vi den lækreste hjemmelavede ”sodavands”is. 

Rigtig god fornøjelse - håber i nyder sommervarmen!

2 kommentarer:

  1. Jeg fik et tip den anden dag på en Tupperware demo at tage bare vandmelon, mos det med en gaffel (eller en fancy tupperware dims), put det ned i genbrugelige ispinde-beholdere, og put dem i fryseren... De indeholder hverken sukker eller andet - kun vandmelon - og det er ligesom sodavandsis. Jeg lavede dem også i dag med en kiwi blandet i, og det blev også bare rigtig lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for tippet Minnie :D
      Det er også en rigtig god idé, så skal man bare være sikker på, at man rammer en virkelig lækker, sød og saftig melon og det kan jo godt være svært...

      Rigtig god idé med kiwi'en, der har jeg faktisk selv gået og tænkt over hvor lækkert det ville være med en kiwi ispind også - hmm måske det skulle tages op til overvejelse igen... Tak for inputtet i hvert fald!

      Slet

Print