Grønne ærter har et naturligt højt indhold af sukker og dette er med til at gøre ærter til en af babys tidlige favoritter. Sådan har det også været herhjemme. Elias ELSKER sine ærter. De koges super nemt til en lækker blød puré og det bedste er, at du sagtens kan bruge frosne ærter, når de ikke lige er i sæson, fordi de indfryses, når de er det bedste, man kan få.
Her er en lille opskrift på den lækre mos...
Sød ærtemos
Du skal bruge:
315g ærter - friske eller frosne
Hæld vand i en kasserolle, ca. 2½ cm op ad kanten og kom ærterne i grøntsagsdamperen. Sæt den i kasserollen og bring vandet i kog ved høj varme. En nem og hurtig måde at få vandet i kog på, er først at koge de i elkedlen, så tager opkoget i gryden ikke så lang tid og du spare hermed også en del strøm.
Læg låg på gryden og damp ved høj varme til ærterne er klart grønne og så møre, at de nemt kan moses med en gaffel. Det tager ca. 5 minutter, hvis de er friske og omkring 3 minutter, hvis det er optøede ærter.
Tag det af varmen, tag grøntsagsdamperen op af kasserollen, gem kogelagen. Skyl ærterne under rindende koldt vand for at stoppe kogningen. Kom ærterne i en blender eller foodprocessor og blend dem til en blød mos. Tilsæt så meget kogelage, MM eller MME, at det får den konsistens baby bedst kan lide.
Opbevaring:
Kom det i køleskabet i op til 3 dage eller kom det i fryseren som små portioner i en isterningebakke (til fødevarer) eller andre små beholdere til babymad og nedfrys det indpakket i op til 3 måneder.
Tip til variation:
Ærtemosen kan med fordel blandes både med risgrød eller squashmos for at få lidt andre smagsoplevelser.
Jeg syntes det er så sejt at du er den første der kommer frem når man Googler ærtemos baby, skide godt gået søde <3
SvarSletKram Maria - nu med total post ammehjerne som ikke hvorlænge hun skal koge sine ærter :D
Tusind tak søde Maria :D hehe ja, synes også det er ret cool for det må jo betyde, at siden er ret populær alligevel ;)
SvarSletHåber du så lige fik fundet ud af at det er 5 min. for friske ærter og 3 min for frosne :D