lørdag den 7. januar 2012

Introduktion...

Hejsa
Velkommen på min blog MadMama - en blog der er dedikeret til mad for babyer og børn...

Denne blog udspringer af, at jeg selv for nu snart 6 måneder siden havde en baby, som skulle starte på introduktion til fast føde og jeg havde ingen idé om, hvad man kunne give sin baby af forskellige slags mos og grød osv... Derfor er denne blog dedikeret til alle de mødre, som står i samme situation som jeg gjorde, men også til jer, som gerne vil have lidt inspiration til jeres babys og børns mad i hverdagen...

Herhjemme er vi nu kommet dertil hvor baby spiser det samme som vi gør og dermed bliver introduceret til mange forskellige smagsindtryk. Jeg vil berette om hvad vores søn siger til de nye mærkelige påfund hans mor kommer med og så kan i jo selv vurdere om i har lyst til at introducere de slags forskellige madvarer til jeres barn.

Jeg er ret streng, hvad angår indtaget af sukker hos mit barn og han får, så længe vi kan holde det, kun naturligt sukker - altså det der er i frugter. Jeg er obs på, at meget af det mad han indtager er af økologisk karakter, men jeg er ikke fanatisk. Min dreng er ikke bange for at prøve at stoppe nye ting i munden og smager det ham ikke første gang, så prøver han da bare igen, for at se om det stadig er lige surt/stærkt/sødt osv... 

Husk at der kan gå op til 10 gange hvis ikke mere til at barnet har vænnet sig til den nye smag, så giv ikke op, men pres heller ikke for meget på med bestemt slags mad - det kan give bagslag...

Bloggen her vil give dig nogle gode tips, tricks og opskrifter til at få en god start på fast føde til dit barn, men vil også have fokus på mad til børn i alle aldre. Du kan nemt få et overblik ved at kigge på etiketterne, som fortæller dig, hvilke slags råvarer, der er brugt i maden og til hvilken aldersgruppe maden er beregnet.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så hold dig endelig ikke tilbage med at skrive. Så skal jeg på bedste vis forsøge at svare, så godt jeg nu kan. 

Tak fordi du læser med og rigtig god fornøjelse.

4 kommentarer:

  1. Super ide.. Selv om mine drenge er lidt store kigge jeg da lige med her også... Må lige sige at ris og boller i karry er virkelig et børne hit ved de små... Nu er der også mange andre ting på programmet...de er heldigvis gode til at spise variret..
    ang. Sukker den store var 2 før han først gang fik Slik. da han var den først var det meget nemt at indføre nr. var 1.. det var håbløs da store bror fik.. Børn vil gerne have det andre ikke for så tror det meget er et sprøgsmål om hva vi som voksne gør omkring barnet...

    SvarSlet
  2. Hejsa cs
    Tusind skal du have og du er mere end velkommen til at følge med også :D
    Jeg tror også at mange børn rigtig godt kan lide boller i karry med ris, men min egen søn får desværre ondt i maven endnu af at spise ris, så dem holder vi tilbage et stykke tid endnu...
    Puhh ja, jeg kan godt se, at det er svært at håndhæve med den yngste, når den store godt må og ja man kan jo allerede se i en tidlig alder, at de rigtig gerne vil have de ting vi voksne får og gør de ting vi gør, så det må vi helt sikkert være opmærksom på :)

    SvarSlet
  3. Agnethe, dette er en super idé med sådan en blog. Skynder mig at melde mig som fast læser, da det jo er små 7 år siden, jeg sidst blev mor.

    Hilsen Stine

    SvarSlet
  4. Hejsa Stine
    Tusind tak for de søde ord og tak fordi du har lyst til at læse med...

    SvarSlet

Print