onsdag den 11. januar 2012

Majs- og risgrød

Dette er en opskrift jeg har brugt rigtig meget og været super glad for. Den stammer fra Babykalenderen og er meget nem at gå til...

Majs.- og risgrød
1 dl drikkeklar MME eller MM (modermælk)*
1 dl koldt vand
1 tsk fedtstof**
2 spsk. majsmel (kan fås økologisk fra Urtekram) eller rismel
evt. 1 spsk. frugtmos (gerne hjemmelavet evt. pære eller æble)***

Pisk melet med vand og mælk i en gryde. Bring grøden i kog under piskning ved svag varme i 2-3 minutter. Tag gryden af varmen og rør fedtstoffet i. Servér når grøden har fået spisetemperatur.
I stedet for drikkeklar MME kan du bruge 1 dl oprørt MME-pulver. Pulveret blandes i, når gryden tages af varmen.


*Når baby bliver lidt ældre kan du med fordel anvende sødmælk i grøden i stedet for MME eller MM - min søn ville faktisk hellere have sin grød efter jeg begyndte at bruge sødmælk fremfor MME.


**Fedtstof som anbefales du tilsætter al din hjemmelavede mad til baby kan være milde olier i starten - læg derfor ikke ud med olivenolien men prøv en rapsolie, sesamolie eller jordnøddeolie og ændre så olien efterhånden og prøv lidt forskelligt, for det giver jo også en helt ny smag til grøden...


*** Da vi startede op på grøden herhjemme lagde vi ud med den søde majsgrød og tilsatte ikke frugtmos til at starte med, da vi godt ville have at vores søn vænnede sig til smagen uden det søde... Det resulterede så i, at det tog lidt længere tid at få ham tilvænnet, men han spiste det som en glubsk ulv, da det skete og siden har han så fået risgrød tilsat frugtmos, da han ikke ellers er vild med risgrøden...

5 kommentarer:

  1. Så har jeg bogmærket madmama både på computer og telefon - vi starter nemlig med grød på onsdag ;-)

    Og så kommer første spørgsmål: skal majsgrøden være tyndere end opskriften foreskriver, når det er til det allerførste?

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh hvor dejligt at høre og forstår jo slet ikke at i allerede skal i gang med grøden - hvor går tiden dog stærkt!
      Så vidt jeg husker så er denne grød ret tynd i forvejen, men det er en god idé at prøve jer frem med konsistensen - det er altid nemmest at lave den til den lidt tykke side og så fortynde med væske :-)

      Slet
    2. Ihh hvor dejligt at høre og forstår jo slet ikke at i allerede skal i gang med grøden - hvor går tiden dog stærkt!
      Så vidt jeg husker så er denne grød ret tynd i forvejen, men det er en god idé at prøve jer frem med konsistensen - det er altid nemmest at lave den til den lidt tykke side og så fortynde med væske :-)

      Slet
    3. Det er helt op til dig - hvad end du bruger til at lave grøden på - du kan sagtens blande, det gør ikke spor :-)

      Slet

Print